Storby-trilogien

Storby-trilogien er Dan Turèlls samlede storby-digte fra samlingerne Drive-in Digte, 3-D Digte og Storby-Blues, der udkom første gang i årene 1976-77.

Storby-trilogien indeholder de lange, fortællende digte, som vi husker fra Dan Turèlls egne oplæsninger og shows på tv og på scener landet over, og som blev indspillet først på kultpladen Dan Turèll og Sølvstjernerne og siden på cd´erne Pas på pengene og Glad i åbningstiden sammen med Halfdan E.

Her er de alle sammen: kærlighedserklæringerne og dagdrømmene, hyldesterne til taxachaufførerne og ismejeristerne, kortfilmene om det forrige århundredes koryfæer, fra W.C. Fields til Humphrey Bogart og Buddhaen selv, filmsekvenserne fra hverdags-hjernens hærgede hovedbanegård, blikkene ind bag gardinerne i livets lange gade, alle digtene om storbyens lal og larm, spøgelser og smerter, mord og mysterier, mareridt og magi dag og nat døgnet rundt, set i det blå lys kl. 5:00 morgen.
  • Antal sider416
  • Højde200 mm
  • Bredde128 mm
  • Dybde26 mm
  • Vægt283 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788702183511
  • Udgave4
  • Udgivelsesdato19.03.2016

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Dan Turèll

Dan Turèll (1946-1993) var en dansk forfatter, lyriker og musiker.

Dan Turèll debuterede i slutningen af 60'erne med digtsamlinger som kom ud på små forlag. Den første samling, VIBRATIONER fra 1966, slettede han af sit officielle forfatterskab. Så hans offentlige debut er fra 1969, kom på undergrundsforlaget Sub Pub og hed: 40 ARK.

Han fik sit folkelige gennembrud med VANGEDE BILLEDER i 1975, en erindringsroman om en barn- og ungdom i et arbejderkvarter i den ellers velhavende Gentofte Kommune.

En stor skattegæld satte Dan i gang med at skrive sin serie på tolv kriminalromaner, startende med MORD I MØRKET fra 1981. Inspireret af de hårdkogte amerikanske krimier. Det er ikke kun plottet, men også beskrivelsen af Dans storby, der gør, at krimierne blev så populære og stadig læses. Dan Turèlls enorme produktion tæller omkring 100 udgivelser.

Dan Turèll døde på Rigshospitalet af kræft i spiserøret den 15. oktober 1993 kl.6.40.

Bøger i samme genre