Udkommer d. 17/3

Stenmarken

Jonas er journalist og har viet sit liv til ordene. Men pludselig undslipper de ham, ordene, han mister troen på dem, og han er ude af stand til at få skrevet den biografi, han har lovet sit forlag. Midt i skrivekrisen overtaler hans døtre ham om at tage med dem til en hytte i skærgården. Omringet af klipper, vand og stenmarker konfronteres han med sine egne fejl og mangler, sine livsvalg og menneskelige uformåen. Der i hytten rammer ensomheden ham, og det går op for ham, at han ikke engang kender sine egne døtre. Hvem er de overhovedet, hvad arbejder de med, hvad går de op i? Og kan man så sent i livet råde bod på fortiden og forsøge at nærme dem, man igennem et helt liv har stødt fra sig? 

Stenmarken er en historie om en mand i krise, om en familie med dybe sår, men også en kortroman, der lyser af humoristiske observationer, varme og Tove Janssons krystalklare sprog. Der er smukke refleksioner over ordets magt, krads kritik af journalistikken, og skarpe iagttagelser om den menneskelige uformåen. Det er indsigtsfuldt og legende, lavmælt og alligevel så intenst. 

Kortromanen, der udkom i 1984, udgives for første gang på dansk og det i Agnete Dorph Stjernfelts oversættelse.

  • Antal sider112
  • FormatHæftet
  • ForfatterTove Jansson
  • ISBN9788702452600
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato17.03.2026
  • OversætterAgnete Dorph Stjernfelt
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5612
  • PressefotosTove Jansson

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Tove Jansson

Tove Jansson (1914-2001) var finlandssvensk forfatter, især kendt for sine ni bøger og utallige seriestriber om Mumifamilien, der er oversat og udgivet i hele verden. I virkeligheden var Mumi-universet kun en del af Tove Janssons kunstneriske virke som billedkunstner, grafiker og ikke mindst forfatter og i de senere år får vi i stadig højere grad øje på hendes voksen forfatterskab. Tove Janssons bøger er blevet oversat til 38 sprog og hun har gennem årene modtaget mange prestigefulde priser. Heriblandt H. C. Andersen-medaljen og Svenska Akademiens store pris.

Foto: © Moomin Characters™.

Bøger i samme genre