Udkommer d. 17/9

Som alle andre, som nogle andre, som ingen andre

Håndbog i humanisme

Hent forside

Mennesker kan være destruktive og egoistiske, men i sin nye bog, Som alle andre, som nogle andre, som ingen andre, argumenterer Svend Brinkmann for, at mennesker er bedre end deres rygte.  

Det er mennesker, der har skabt tidens store problemer som krige, klimakrise og de negative konsekvenser af kunstig intelligens, men det er også kun mennesker, der kan løse dem. For at det kan lykkes, må vi tro på os selv som menneskehed.  

Med syv skarpe teser genopliver bogen humanismens kerne: at der findes en fælles menneskelighed – en humanitet – som er værd at fremme. Det handler om dannelse, om at være en person, om vores sans for det uerstattelige, om mesterlære, om at vedligeholde verden, om at ville det gode og om at søge mening. Resultatet er et opbyggeligt, udfordrende og relevant forsvar for humanismen.

Hvis vi som mennesker skal være med til at løse de problemer, vi selv har skabt, kræver det, at vi igen tør tale om dannelse, ansvar og værdighed – uden at glemme, at vi både er som alle andre, som nogle andre, som ingen andre. 

  • Antal sider176
  • FormatHæftet
  • ForfatterSvend Brinkmann
  • ISBN9788702444148
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato17.09.2026
  • GenreFaglitteratur
  • KontaktpersonMaria Lützen
  • E-mailMLU@gyldendal.dk
  • Telefon3338 2844
  • PressefotosSvend Brinkmann

VEJL. PRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Svend Brinkmann

Svend Brinkmann (f. 1975) er professor i psykologi ved Aalborg Universitet og en af Danmarks mest markante faglige stemmer i samtalen om dannelse, ansvar, sorg, tro, tænkning og menneskelig værdighed. Han blev for alvor kendt af et bredt publikum med bogen Stå fast, som han siden fulgte op med Ståsteder og Gå glip. I sine bøger kombinerer han psykologi, filosofi og kulturkritik. Blandt hans øvrige udgivelser er Hvad er et menneske?, Det sørgende dyr, Vi er det liv vi lever, Mit år med Gud og Tænk. Svend Brinkmann er desuden en flittig foedragsholder og radiovært på Brinkmanns briks. I september 2026 er Svend Brinkmann aktuel med bogen Som alle andre, som nogle andre, som ingen andre - håndbog i humanisme. Foto: Mads Krabbe, 2026

Bøger i samme genre: