Sølvbryllup

Læseprøve
Lytteprøve

En helt speciel familiebegivenhed lurer i horisonten for familien O´Hagan: Desmond og Deirdre har til oktober været gift i 25 år. Naturligvis skal der være sølvbryllupsfest, men hvem skal arrangere den? Det er utænkeligt ikke at markere dagen, men vil Desmond og Deirdre i virkeligheden helst være fri for en fest? Og vil de rigtige gæster komme?

Det er nogle af de tanker, den ældste datter, Anna, gør sig, men hun gør det alene, for søsteren Helen og broderen Brendan interesserer sig ikke videre for sagen. Så hvordan skal det gå, når alle gemmer sig bag hver sin facade og helst vil holde de andre tre skridt fra livet?

Efterhånden som festdagen nærmer sig, stiger spændingerne - indtil dagen for selve sølvbrylluppet oprinder.

  • ISBN9788702406122
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato06.11.2023
  • OversætterInger Agnethe Vedersø

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Maeve Binchy

Maeve Binchy (1940-2012) voksede op i Dalkey, en forstad til Dublin, og er en af Irlands mest elskede og læste forfattere. Hun arbejdede i adskillige år som lærer, men da hun efter en rejse til Israel fik antaget sine breve om dagligdagen i et Israel på randen af krig i The Irish Times, påbegyndte hun sit mangeårige og meget populære forfatterskab.

Binchy nåede at skrive 17 romaner, som er blevet oversat til 37 sprog. Hendes bøger har solgt 40 millioner eksemplarer verden over. På dansk er bl.a. udkommet Den italienske klasse, Tara Road og Et hjem til Frankie.

www.maevebinchy.com

Bøger i samme genre