Små historier 2

Hent forside

"Peter Adolphsens små historier er noget af det mest tankeknipsende vi har, indimellem endda hjernerystende." - Svend Åge Madsen

Med “Små historier 2” benytter Peter Adolphsen atter succesopskriften på den effektfulde og underfundige kortprosa, som han blev kendt for med debutbogen. “Små historier 2” er ligesom sin forgænger en samling af viltre kortprosatekster, som i første omgang peger i alle mulige og umulige retninger. Denne gang får læseren mulighed for at stifte bekendtskab med tekster, der behandler adskillige af Adolphsens velkendte temaer som eksempelvis skabelsesmyten, meningssammenbruddet og tilfældets magt.  

Adolphsens fantasi har denne gang barslet med en række formelle nyskabelser. I en tekst om cirkusdomptøren Luboslav Hacek får læseren selv mulighed for at vælge slutningen med samme teknik, som man kender fra rollespilsbøger. Og i teksten “Shams Al-Mukhraiti” viderefører Adolphsen sin trang til at lege med den leksikalske klassifikation. Her fortælles i et påfaldende neutralt tonefald om en nordafrikansk plante, hvis plantesaft er særdeles rig på psykoaktive stoffer.

 

  • Antal sider102
  • Højde200 mm
  • Bredde125 mm
  • Dybde11 mm
  • Vægt146 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterPeter Adolphsen
  • ISBN9788702351651
  • Udgave4
  • Udgivelsesdato05.09.2022

VEJL. PRIS

149,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Peter Adolphsen

Peter Adolphsen, f. 1972, er uddannet fra Forfatterskolen i 1995. Debuterede som forfatter med Små historier (1996), der fulgtes af Små historier 2 (2000), Små historier 3 (2020) og Små historier 4 (2025). Han har også udgivet romanerne År 9 efter Loopet (2013), Rynkekneppesygen (2016) og Ellepigen Pif & 42, den tavse guru (2024), foruden billedbøger for børn, senest Papegøjerne spang gok! (2016).

Peter Adolphsen blev tildelt Kunstfondens livsvarige hædersydelse i 2019. Hans bøger er oversat til ti sprog.

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie 2024

Bøger i samme genre