I Skyggebokser tegner journalist Sara Maria Glanowski et voldsomt og rørende portræt af Amerika i kamp og forandring, fortalt gennem skæbner og miljøer, som det har krævet flere år at komme tæt på.

I en boksehal ved Brooklyns havnefront, hvor Muhammad Ali og Mike Tyson har trænet, møder vi den femdobbelte verdensmester og hendes klan af kvinder, der kæmper for at slå igennem i den mest maskuline sportsgren, der findes.

Vi er med helt inde bag politiets linjer og i hælene på den mand, der overvåger Amerikas mægtigste politistyrke, NYPD, med sit videokamera som vagtværn mod politivold i fattige sorte kvarterer, da han pludselig befinder sig i centrum af det største raceoprør, nationen har set i årtier. Og så sender en jødisk biker os ud for at følge en racistisk skinhead og leder i USA’s voksende White Power-bevægelse. Efter en lang fængselsdom fjerner han sine nazi-tatoveringer og forsøger at frigøre sig fra det broderskab, der følger med dem. 

Skyggebokser er en anderledes fortælling om Amerika, der slås mod sin egen skygge. En beretning om race, køn og ulighed. Vold og ensomhed, drømme og nye fællesskaber. Og om den kamp, det er at være menneske. I ringen og udenfor.

  • Antal sider239
  • Højde232 mm
  • Bredde158 mm
  • Dybde20 mm
  • Vægt460 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702226355
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato12.08.2019
PRIS299,95 kr.

Find den hos

Sara Maria Glanowski slutter fornemt fra det specifikke til det generelle i fortælling om tre amerikanere og deres land.

5 ud af 6

Kristeligt Dagblad

Sara Maria Glanowski har skrevet en fascinerende bog om kvindeboksning, sort undertrykkelse og hvide ekstremister i det moderne Amerika og dets skyggesider.

 

5 ud af 6

Politiken

Det er tre stærke fortællinger om et USA, der kæmper med sine dæmoner. De er ypperligt fortalt – noget af det bedste fortællende journalistik, jeg har set længe fra en dansk journalist – og er i alle tre tilfælde baseret på flere års research. Sara Maria Glanowski kan både slås, iagttage og skrive. En fortræffelig og egentlig sjældent kombination.  

Weekendavisen

Forfatter

Sara Maria Glanowski

Sara Maria Glanowski (f.1980) er forfatter og journalist. Bosat i New York og dækker USA for både danske og amerikanske medier, heriblandt The Atlantic, Al Jazeera, Vice, Narratively og Mic.

Hun er uddannet journalist, har en mastergrad i amerikansk politik og journalistik fra Columbia University og har tidligere været ansat på Politiken, DR og TV2.

(Foto: Nico Iliev)