Sebastian i drømme

Læseprøve

For første gang i tyve år er Georg Trakls visionære og indflydelsesrige lyrik igen tilgængelig på dansk, her i Rolf Gjedsteds gendigtning.

Den østrigske forfatter Georg Trakl – en af den tysksprogede ekspressionismes betydeligste digtere – skrev i sit korte liv omkring 100 digte, der udkom enkeltvis i avangardetidsskriftet Der Brenner. Først senere kom de i egentlige samlinger.

I sine tekster skaber Trakl en særegen visionær verden, hvor farvemættet forfald, hårdhed og voldsomhed står i kontrast til små scener af forløsning og ro. Trakl var ikke kendt i sin samtid, men hans lyrik har haft stor indflydelse på digtere som Ingeborg Bachman og Paul Celan og har inspireret danske digtere som Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen.

Sebastian i drømme udkom i foråret 1915, knap et halvt år efter digterens død. Med denne nyudgivelse er Trakls poetiske vision atter tilgængelig for danske læsere.

Pressen skriver:

"Det kan være svært at få hænderne ned af ren begejstring over forlaget Rosinantes flotte og imponerende klassikerserie. Klaus Mann, Primo Levi, Elie Wiesel, Joseph Roth, Stefan Zweig, Virginia Woolf, Emily Brontë, Georges Perec er nogle af de mange forfattere, hvis bedste bøger er udgivet som klassikere. At den bogserie endnu ikke har vundet hæder og priser er helt uforståeligt. Nu udkommer så, ganske vist i et lidt andet format, Georg Trakls Sebastian i drømme i Rolf Gjedsteds gendigtning af et af den tyske ekspressionismes absolutte hovedværker." - Information

  • Antal sider80
  • Højde208 mm
  • Bredde148 mm
  • Dybde14 mm
  • Vægt262 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763841283
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato12.11.2015
  • OversætterRolf Gjedsted

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Georg Trakl

Digteren Georg Trakl (1887-1914) blev født i Salzburg af velhavende forældre som et af fem børn og begyndte allerede som helt ung at skrive digte. Han afbrød sin gymnasieuddannelse og kom i stedet i lære på et apotek, hvilket gav ham let adgang til forskellige rusgifte.

Trakl var plaget af depressioner og udviklede et misbrug, der endte med at tage livet af ham. Hans liv var disharmonisk - han havde blandt andet et skæbnesvangert forhold til lillesøsteren Grete, der ligeledes var narkoman.

I 1914 blev han indkaldt til sanitetstjeneste ved Østfronten. Efter det blodige slag ved Grodek i det sydlige Polen i september 1914 brød han sammen og døde kort efter af en overdosis kokain.

I sine tekster skaber Trakl en særegen visionær verden, hvor farvemættet forfald, hårdhed og voldsomhed står i kontrast til små scener af forløsning og ro. Trakl var ikke kendt i sin samtid, men hans lyrik har haft stor indflydelse på digtere som Ingeborg Bachman og Paul Celan og har inspireret danske digtere som Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen.

Trakl skrev i sit korte liv omkring 100 digte og anses som en af den tysksprogede ekspressionismes betydeligste digtere. Hans visionære og indflydelsesrige lyrik er igen tilgængelig på dansk i nyudgivelsen af Sebastian i drømme, der oprindeligt udkom i foråret 1915, knap et halvt år efter digterens død.

Bøger i samme genre