Samlede digte

Hent forside

Ny udgave med nyt omslag.

Samlede digte indeholder digtene fra de otte samlinger Tom Kristensen selv udgav i årene 1920-1954: Fribytterdrømme, Mirakler, Påfuglefjeren, Verdslige sange, En fribytters ord, Mod den yderste rand, Digte i døgnet, Den sidste lygte samt Med disse øjne fra 1973. 

Tom Kristensen var en af dansk lyriks fremmeste ekspressionister og hans digte kredser om alt fra en glubsk appetit på livet, udlængsel og rastløshed til modernitetens angst. Digte, som både har fundet vej til højskolesangbogen og rockmusikken. Denne udgave samler hele spændvidden – fra ungdommens oprør til alderdommens eftertanke – og giver læsere mulighed for at opleve og genopleve Kristensens udødelige digte. 

  • Antal sider362
  • FormatHardback
  • ForfatterTom Kristensen
  • ISBN9788702202090
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato16.01.2026
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5612
  • PressefotosTom Kristensen

VEJL. PRIS

349,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Tom Kristensen

Tom Kristensen (1893 – 1974) debuterede med digtsamlingen FRIBYTTERDRØMME i 1920. I de følgende år indskrev han sig i 1920’ernes rastløse og kaosprægede liv udspændt mellem sine to sider, fribytteren og digteren. Digtningen er en behersket leg med sprog og klassiske rim- og rytmebundne former med et kaotisk indhold, Tom Kristensen forklarede selv dette således: ”Jeg danser bedst med lænker”. Tom Kristensen gjorde sig også i romangenren, og undergangsromanen HÆRVÆRK er et værk, der igen og igen er blevet taget op siden udgivelsen i 1930. Sideløbende med sit forfatterskab fungerede Tom Kristensen som anmelder på Politiken, hvor han også skrev flere berømmede nekrologdigte. Tom Kristensen var med til at stifte Det Danske Akademi i 1960.

Bøger i samme genre