Sådan overlever du livet

100 gode råd til teenagere om alt fra alkohol, neuroser og forældre til sex, selfies og kærlighed

Sådan overlever du livet er 100 gode råd om uønsket hårvækst, kærlighed, alkohol, neuroser, jalousi, forældre, selvhad, sex, selfies og anusblegning til teenagere og alle andre. De 100 råd, der er tegnet og fortalt af Maren Uthaug, kendt fra Politiken med striben Ting jeg gjorde, er overraskende, alvorlige og meget lidt alvorlige.
Selv er Maren Uthaug mor til tre store piger – og hendes kærlige, sjove, kloge og lige-i-ansigtet råd om alt fra billeder af kønsdele til religion og forelskelse er solid livsvisdom til søde, skrækkelige, sårbare, skøre og skønne teenagere med livet foran sig.

  • Antal sider126
  • Højde163 mm
  • Bredde208 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt378 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterMaren Uthaug
  • ISBN9788702262490
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.03.2018
  • GenreFaglitteratur
  • KontaktpersonPresseafdelingen
  • E-mailpresse@gyldendal.dk
  • Telefon33 75 55 55
  • PressefotosMaren Uthaug

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Maren Uthaug

Maren Uthaug har siden 2013 fast tegnet sin stribe i Politiken. Hun har tegnet mere end 4000 striber til avisen.

I efteråret 2025 er hun aktuel med tegneseriebogen Sådan overlever du at have en teenager - I krig og kærlighed gælder alle kneb.

I 2013 debuterede Maren Uthaug som romanforfatter med Og sådan blev det, hun blev anmelderrost, var nomineret som årets debutant, og blev udvalgt til Kulturministeriets læsekampagne ’Danmark læser’. I 2017 udkom romanen Hvor der er fugle, også anmelderrost, og nomineret til DR-romanprisen samt Læsernes Bogpris 2018. Senest i 2023 har hun vundet De Gyldne Laurbær for romanen 11%.

På Instagram findes hun under @maren_uthaug. Maren Uthaug er efterspurgt som foredragsholder. Hun tegner live og taler om sit forfatterskab.

Maren Uthaug er mor til tre døtre og har en mand, der hedder Allan. Hun er født i 1972 i Norge af en norsk mor og en samisk far. Den cocktail har affødt, at hun har udgivet en hel del samisk satire i tegneserieform.

Foto: Sara Galbiati, 2025

Bøger i samme genre