Læseprøve
Lytteprøve

Quichotte er en stort anlagt, episk fortælling om længslen efter kærlighed og familieliv. Det er en satirisk pastiche over Miguel de Cervantes klassiker, Don Quixote, og samtidig et spiddende, foruroligende og humoristisk portræt af samtidens USA. 

Ismail Smile (aka Quichotte) er omrejsende sælger i sin fætters medicinalfirma og besat af TV – og så er han den mislykkede spionforfatter Sam DuChamps kreation. I mr. Smiles ensomme liv er hans bil hans hjem og TV’et hans eneste selskab: Indtil han forelsker sig i TV-stjernen miss Salma R. og drager ud for at vinde hendes hjerte. Hans færd byder på et roadtrip gennem nutidens USA, der er hærget af racisme og politiske uroligheder. Undervejs må han kæmpe mod en række udfordringer - og imod sin imaginære søn Sanchos indvendinger mod hans romantiserende og fabulerende verdensbillede. 

 

"Forfatteren bag De sataniske værk er tilbage i form (...) En storslået genskrivning af Don Quixote." Time

“Menneskelig og morsom. Rushdie er i topform." Kirkus

 

Denne bog er oversat af Nete Harsberg. 

  • Antal sider480
  • Højde220 mm
  • Bredde143 mm
  • Dybde33 mm
  • Vægt677 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702299618
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.02.2021
  • OversætterNete Harsberg

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Salman Rushdie

Salman Rushdie, f. 1947 i Mumbai, har tidligere boet i Londen, men bor i dag i USA.

Den indisk-britiske forfatter fik sit store internationale gennembrud med Midnatsbørn i 1981, der indbragte ham Bookerprisen. I 1988 udkom De sataniske vers, som blev en milepæl i kampen for ytringsfrihed og årsagen til, at der blev udstedt en fatwa mod ham. På trods af truslen har han selv deltaget i debatten om ytringsfrihed og kulturforskelle, som fatwaen gav anledning til, både ved optræden og ved fortsat forfattervirksomhed.

Hans nye roman Sejrens by (Victory City), udkom på engelsk i februar 2023. Manuskriptet var færdigskrevet, før Salman Rushdie blev angrebet og stukket flere gange med en kniv under et litterært arrangement i staten New York 12. august 2022.

Sejrens by, der er Salman Rushdies 15. roman, blev udgivet på dansk i september 2023.

16. april 2024 udgiver Gyldendal Salman Rushdies erindringsbog om knivoverfaldet, KNIV – BETRAGTNINGER EFTER ET MORDFORSØG.

Fotograf: Rachel Eliza Griffiths, 2023

Bøger i samme genre