Pissarro og Melbye

Et møde mellem dansk guldalder og fransk impressionisme

Under en trappe i et hus i staten New York skjulte der sig indtil for få årtier siden en kunstskat – en samling med hundredvis af værker og skitser – der føjer en ny dimension til kunsthistorien. Det epokegørende fund blotlægger ikke kun nye værker af to kunstnere, hvoraf den ene er blevet kendt som en af grundlæggerne af fransk impressionisme, mens den anden mere eller mindre er forsvundet ud af kunsthistorien. Skatten viste sig også at rumme nøglen til en stort set uudforsket sammenhæng mellem dansk guldalder og fransk impressionisme.

Omkring år 1850 mødte Camille Pissarro den danske maler Fritz Melbye på Pissarros fødeø, Skt. Thomas i Caribien, og de to rejste og arbejdede tæt sammen i en årrække derefter. Pissarro og Melbye stiller skarpt på betydningen af deres kunstneriske møde og følger igennem en lang række værker deres fælles tid i Caribien og Venezuela. Bogen er rigt illustreret med værker fra den genfundne kunstsamling og udfolder derigennem argumentet om, at Melbye var Pissarros første lærer og en afgørende forbindelse til den danske guldaldertradition. Ledsaget af skitser, akvareller og oliemalerier skabt af begge kunstnere føjer bogen dermed et nyt kapitel til vores forståelse af impressionismen.

  • Antal sider240
  • FormatIndbundet
  • ForfatterAnne-Birgitte Fonsmark
  • ISBN9788792596543
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato29.05.2026
  • GenreFaglitteratur

VEJL. PRIS

349,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre