Nyhed

Pigen ingen savnede

Læseprøve
Lytteprøve

Jeanett er 13 år og bor på Amager med sin mor, stedfar og lillebror. Familien er Jehovas Vidner og er underlagt stedfarens strenge regler. Både hjemme og i skolen bliver Jeanett fuldstændig ignoreret. Kun hos underboen Layla har hun et lille frirum. Men da Layla rejser væk i nogle måneder, er Jeanett helt alene. Da hendes klasse får en ny dansklærer, den sjove og empatiske HH, er der endelig en, der ser hende og lytter til hende. Pludselig en dag er Jeanett forsvundet.

Politimanden David bliver sat på sagen, da Jeanett endelig meldes savnet efter at have været væk i flere måneder. Han kontakter sin tidligere kollega, Linda, der nu er efterforsker på Politigården i København. Sagen viser sig at have tråde ind i Lindas eget liv. Og da Layla kommer tilbage og opdager, at Jeanett er væk, kaster hun sig også ind i eftersøgningen. I deres desperate søgen efter Jeanett bliver de tre konfronteret med de mørkeste sider af mennesket.

Pigen ingen savnede er en psykologisk thriller om grooming, overgreb, magt og manipulation af forfatteren Lisa Holmfjord. Det er hendes tredje thriller siden debuten i 2020, Døden er kun et øjeblik.

  • Antal sider493
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702399240
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.03.2024

Køb eksempelvis bogen hos:

Hør Lisa Holmfjord fortælle, hvordan det er at skrive de allermørkeste scener

Bøger i samme serie

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lisa Holmfjord

Lisa Holmfjord (f. 1966) er uddannet socialrådgiver og har en MA i retorik og kommunikation fra Aarhus Universitet. Har været direktør for både Dansk Kvindesamfunds Krisecentre og for Dansk Kvindesamfund.

Lisa Holmfjord har beskæftiget sig indgående med ligestilling, menneskerettigheder og vold begået mod kvinder.

I 2020 debuterede Lisa Holmfjord som forfatter med en psykologisk thriller om mænds vold mod kvinder, Døden er kun et øjeblik. I januar 2023 fulgte thrilleren Djævlen, du kender.

I marts 2024 er Lisa Holmfjord aktuel med sin tredje psykologiske thriller, Pigen ingen savnede.

Fotograf: Sara Galbiati, 2023

Bøger i samme genre