Østamagers overjeg

For mange år siden boede Charlotte alene i en lille etværelses kælderlejlighed næsten uden møbler. Så mødte hun en kæreste, så blev hun gift, så fik hun børn, så blev hun skilt, så mødte hun en ny kæreste, der var overlæge, og så flyttede de ind i en mellemstor villa i et velstillet villakvarter på Østamager med deres tilsammen fire børn. Det var ikke Charlottes penge, de købte huset for, lad os bare være ærlige. Faktisk kan det være svært at få øje på, hvad det præcis er, Charlotte konkret har bidraget med i etableringen af deres fælles øvre middelklasseliv. Ud over med sin tilstedeværelse - og den kniber det efterhånden også gevaldigt med.  

ØSTAMAGERS OVERJEG er en humoristisk, paranoid og syleskarp kriseroman om, hvor farligt det kan være for selvbilledet og parforholdet at skifte bohemelivet i byen ud med en hverdag i et stille, velordnet villakvarter i forstaden. En roman om pinen ved at leve et komfortabelt liv baseret på værdier, man absolut ikke kan identificere sig med - og om ikke at tage konsekvensen, men derimod flugten ned i sin egen underbevidsthed, hvor alting kan ske.

  • Antal sider204
  • FormatHæftet
  • ForfatterKristina Nya Glaffey
  • ISBN9788702438017
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato07.05.2026
  • GenreSkønlitteratur

VEJL. PRIS

229,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kristina Nya Glaffey

Kristina Nya Glaffey (f. 1979) er uddannet fra Forfatterskolen i 2005.

Hun har tidligere skrevet prosabøgerne Lykkejægere (2007) og Padder og krybdyr (2012), begge på Gyldendal. Siden fulgte Mor og Busser. Romantisk komedie (2014) og Mor og Busser skal skilles. Romantisk tragedie (2016), begge på Forlaget Gladiator. Fuck mor og Busser. Ungdomsoprør udkom i 2019 på Gyldendal.

I marts 2022 var Kristina Nya Glaffey aktuel med To the Modern Man - et forbandet og humoristisk portræt, der hænger den moderne mand op i tøjklemmer, så vi kan se ham, rigtig se ham, vende og dreje ham og det image, han har så travlt med at brande sig selv med.

Kristina Nya Glaffey er 7. maj 2026 aktuel med Østamagers overjeg, der er en syleskarp kriseroman om pinen ved at leve et komfortabelt liv baseret på værdier, man absolut ikke kan identificere sig med.

Foto: Sara Galbiati, 2026

Bøger i samme genre