34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Læseprøve
Lytteprøve

Jacky bakser rundt i moderrollen med for mange indkøbsposer, og Cecil drømmer om at være den kvinde, hun også er. Kate er ved at dø og er klar til at slå sig løs, mens Dan tager på Bakken og farer lidt vild i hurlumhejet. Michelle læner sig afslappet tilbage i kommunale lænestole. Offentligt ansatte river børn ud af arme, vinduer lyser varmt og fjernt i horisonten, brødstænger og kanelsnegle stilles frem, kønsdele hives op af bukserne, og man vrisser, gaber eller hyler ulveagtigt ensomt mod hinanden.

OMSORGSDAGE er noveller om at elske med flænselyst og shoppe (i Føtex) med ømhed, om at drysse rundt alene og aldrig være helt fri, men heller aldrig tæt nok på andre til at bryde ensomheden.

  • Antal sider185
  • Højde205 mm
  • Bredde132 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt260 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702349436
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato26.08.2022
PRIS199,95 kr.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Pernille Abd-El Dayem

Pernille Abd-El Dayem, f. 1985. Har en bachelor i litteraturvidenskab og er uddannet fra Forfatterskolen i 2012. Debuterede som forfatter i 2015 med Inden for revet, der i genre betegnes som hjemsøgelser. Det er en bog om at være elsket, beskyttet og i tvivl om, hvor grænserne for omsorg ligger. Inden for revet undersøger på sprogligt og tematisk plan om brændingen ude over revet fører ind i det stille vand mod kysten, hvor familien og samfundet er, eller ud til udstødelsen på det åbne hav.

I 2018 var Pernille Abd-El Dayem klar med sin anden udgivelse og første roman, June - der er drømmende socialrealisme om at føle sig fattig og ophøjet, udvalgt og gennemrodet, løs i kødet og klar med et nysminket ansigt..

I august 2022 var hun aktuel med Omsorgsdage - noveller om en række meget menneskelige mennesker.

Fotograf: Sigrún Gudbrandsdóttir, 2022

Bøger i samme genre