34_checkmark

Fri fragt hele juni

Thomas er altid den første. Den første til at svømme under klipperne, den første til at drikke sig fuld, ryge pot og sniffe coke, den første til at få tæsk. Og den første til at dø. Før ham var hans far, fiskeren Erik, frygtet for sin vildskab, kendt for sine drukture og højt elsket af sit livs Sanne. Endnu længere tilbage skabte Mads Toft Nexøs storhedstid, hvor vodbinderiet blev omdrejningspunkt for den succesrige fiskeindustri - lige indtil Sildekongens død. Hos fortælleren knyttes de tre liv sammen. Han er øbo, han er vild og blid, og han er Thomas' bedste ven. Sammen går de to på grådig jagt i livets yderområder, og sammen møder de den store kærlighed, det dybe fald. Romanen følger de to teenagere fra de mødes en nytårsaften og sprænger Jehovas vidners rigssal i luften, til Thomas møder døden i en jolle 15 år senere. Nexø Trawl viser os provinsen på vrangen, og giver et illusionsløst blik på det hårde miljø, der former et menneske dér. Samtidig er romanen fuld af kærlighed - til de nære relationer, til den opvækst, man aldrig kommer fri af, ja til det at være i live.
  • Antal sider232
  • Højde220 mm
  • Bredde142 mm
  • Dybde20 mm
  • Vægt388 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763807241
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28.09.2007
PRIS224,00 kr.

Find den hos

Forfatter

Dennis Gade Kofod

Dennis Gade Kofod er født i 1976 i Randers, men er vokset op på et afsidesliggende badehotel på Balka syd for Nexø på Bornholm. Hans mor er jyde, faren bornholmer – begge i 1.000 generationer.

Som barn var Dennis – på trods af, at tiden på skolebænken faldt ham lidt svær – vild med fantasybøger. Drømmen var dog ikke fra begyndelsen at blive forfatter, men derimod biolog. Først midt i 2. g gik det op for ham, at det at fortælle historier – først gennem fortællerollespil, siden digte – var det, der gav ham mest energi.

Denne erkendelse førte til, at danskstudiet i sidste ende blev droppet for at prøve forfatterdrømmen af, hvilket i 2005 resulterede i debuten Anskudte dyr. Siden har Dennis skrevet en række romaner, børnebøger, teaterstykker og essays. Fælles for de fleste af hans romaner er, at de kredser om splittelsen mellem de danske udkantsområder og byerne. Dennis skriver ofte med rod i sine mere mørke, kringlede sider, og så nærer han en stor forkærlighed for de bornholmske sagn, der har sat deres magiske, og underjordiske, præg på hans litteratur.

Dennis Gade Kofod modtog i 2014 Statens Kunstfonds treårige stipendiat.

I dag bor han i Rønne på Bornholm sammen med Sisse og deres tre børn.

Hos Rosinante & Co er udkommet:
Brøndtjætten (roman, 2006)
Nexø Trawl (roman, 2007)
Frøken Knirk og den gale robothund (børnebog, 2009)
Superhelte i det hele taget (roman, 2010)
Genfærd (roman, 2013)
Nancy (roman, 2015)

www.dennisgadekofod.dk
Følg Dennis på Facebook

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre