Nationens tilstand

Læseprøve
Lytteprøve
I hele Hannahs opvækst beundres hun for sine fantastiske forældre. Faderen er en populær, politisk meget engageret samfundsdebattør og universitetsprofessor, og moderen er en karismatisk, kunstnerisk begavet, farverig personlighed, som Hannahs veninder elsker at komme på besøg hos, fordi hun er så anderledes.

For Hannah er det imidlertid FOR MEGET. Hun elsker sine forældre, men det er svært at komme ud af deres skygge. Derfor slår hun også til, da den helt igennem almindelige, ordentlige og, nå jah, farveløse læge, Dan, frier til hende og derefter flytter sin familie næsten helt op til den canadiske grænse. Her begår Hannah af lutter kedsomhed imidlertid sit livs fejltagelse.

Tredive år efter rammer fejltagelsen, som ellers har været godt begravet, hende som en boomerang i nakken, og i løbet af ganske få måneder ligger hendes liv fuldstændigt i ruiner.

Nationens Tilstand er både et meget stærkt debatoplæg om, hvorledes en i og for sig ganske uskyldig ting kan blæses helt ud af proportioner af en sensationslysten presse og mennesker, der er villige til at dømme på de allerspinkleste indicier, men det er også en uhyre vedkommende, både knugende og opløftende, men især meget læseværdig bog, der fuldt fortjent straks røg til tops på den engelsksprogede verdens bestsellerlister og i Frankrig, hvor forfatteren nærmest har stjernestatus.
  • Antal sider432
  • ISBN9788702387568
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato09.01.2023
  • OversætterAnders Juel Michelsen

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Douglas Kennedy

Douglas Kennedy er født i 1955 i USA, men bor nu i Paris med sin kone og sine to børn. Alle hans romaner er siden debuten i 1994 blevet modtaget af en begejstret anmelderskare og har givet Douglas Kennedy status som bestsellerforfatter. I 2006 modtog han den fornemme franske litterære pris, Chevalier de l'Ordre des Arts et des Lettres for sit forfatterskab.

Bøger i samme genre