De syv fortællinger i Nataljas fortællinger udgjorde Inger Christensens bidrag til fortællekredsen Septemberfortællingerne (Brøndums Forlag, 1988). Septemberfortællingerne var et af de kollektivprojekter, forlæggerparret Hans-Jørgen Brøndum og Iselin Hermann satte i gang. Selve Septemberfortællingerne har opnået klassikerstatus.
Vagn Lundbye, som sammen med Erik A. Nielsen fik ideen til Septemberfortællingernes udformning, skrev også rammefortællingen til denne danske kollektivdekameron, hvori Barsebäck eksploderer, og syv mennesker derefter er på flugt fra atompesten, mens de over syv dage (lige så mange som skabelsesberetningens dage) fortæller hinanden historier over syv temaer: skæbnen, mordet, mødet, det at fare vild, spiritus, det at holde sin mund og til sidst om – ingenting.
Syv forskellige forfattere skrev i 1988 samtidig de syv gange syv fortællinger, udstyret med hver sin fortælleperson. (Foruden Inger Christensen var det Hans ’Hasse’ Alfredson, Maria Giacobbe, Svend Aage Madsen, Henrik Nordbrandt, Ulla Ryum og Peter Seeberg.) Inger Christensens fortællerstemme hed Natalja Valadon, og Nataljas fortællinger om sig selv og sine formødre er her samlet uden deres ramme; tilsammen udgør de imidlertid hendes egen roman, sådan som hun har taget den med sig ind i fortællefællesskabet. Her udgives derfor Nataljas fortællinger for første gang samlet for sig.
