Mord på markedet

Læseprøve
Lytteprøve
9 kriminalhistorier med Dan Turèlls navnløse journalist-detektiv, advokat Gitte Bristol og politiinspektør Ehlers fra Halmtorvet i København.

9 barske brølere om mennesker, miljøer og modbydeligt normale dage på og uden for Vesterbro, om mord og miljø på Stjernecafeen, på Bornholm og på turné i Jylland. Kort sagt: Mord i Stribevis!

”Dan Turèlls styrke er hans atmosfære, hans tilrøgede stil, hvor banale almindeligheder bliver serveret med filosofisk inderlighed, som var det fodnoter i et værk af Heidegger.” - Berlingske Tidende

”Top-point for bybillederne, personerne og humoren.”- ugebladet Søndag

”Turèll er en morderisk medrivende tidstegner.” - Land og Folk

”Her er man - som altid hos Turèll - i gode hænder.” - Standart
  • Antal sider168
  • Højde202 mm
  • Bredde128 mm
  • Dybde12 mm
  • Vægt184 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788721014179
  • Udgave3
  • Udgivelsesdato26.01.2001

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Dan Turèll

Dan Turèll (1946-1993) var en dansk forfatter, lyriker og musiker.

Dan Turèll debuterede i slutningen af 60'erne med digtsamlinger som kom ud på små forlag. Den første samling, VIBRATIONER fra 1966, slettede han af sit officielle forfatterskab. Så hans offentlige debut er fra 1969, kom på undergrundsforlaget Sub Pub og hed: 40 ARK.

Han fik sit folkelige gennembrud med VANGEDE BILLEDER i 1975, en erindringsroman om en barn- og ungdom i et arbejderkvarter i den ellers velhavende Gentofte Kommune.

En stor skattegæld satte Dan i gang med at skrive sin serie på tolv kriminalromaner, startende med MORD I MØRKET fra 1981. Inspireret af de hårdkogte amerikanske krimier. Det er ikke kun plottet, men også beskrivelsen af Dans storby, der gør, at krimierne blev så populære og stadig læses. Dan Turèlls enorme produktion tæller omkring 100 udgivelser.

Dan Turèll døde på Rigshospitalet af kræft i spiserøret den 15. oktober 1993 kl.6.40.

Bøger i samme genre