Mor har en baby inde i maven

Hent forside
Mor har en baby inde i maven er bogen for barnet, der skal være storebror eller storesøster. Bogen fortæller om alt det uforståelige, skrupskøre og helt fantastiske, der sker uge for uge, når lillebror eller lillesøster er på vej.
Er det virkelig rigtigt, at babyen ligger derinde i vandet og tisser? Er det rigtigt, at babyen har hår over hele kroppen? Og hvorfor er mor pludselig så træt hele tiden og spiser underlige ting?
Bagerst i bogen finder I masser af sjove opgaver og aktiviteter til at fordrive ventetiden med.

Lars Daneskov har skrevet mere end 30 bøger i mange genrer. Mest kendt er han for sine humoristiske højtlæsningsbøger, hvor den prisbelønnede serie Anton & Molly har solgt mere end 100.000 eks. Senest aktuel med familieserien Bella Vista.
  • Antal sider56
  • FormatIndbundet
  • ForfatterLars Daneskov
  • ISBN9788743408024
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.12.2023
  • GenreBørnebøger - 2-5 år
  • KontaktpersonPresseafdelingen
  • E-mailpresse@gyldendal.dk
  • Telefon33 75 55 55
  • PressefotosLars Daneskov

VEJL. PRIS

229,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Mor har en baby inde i maven Litteraturguide

Inspiration til undervisningen

Læs & Tal sammen

Download og print gratis litteraturguide til bogen med inspiration til kreative og udviklende aktiviteter til danskundervisningen.

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Lars Daneskov

Lars Daneskov (f. 1963) er uddannet journalist og har siden 1993 skrevet en lang række bøger for både voksne og børn, blandt andet Mor har en baby inde i maven, der også er udgivet i Tyskland, Rusland og Kina, og den prisvindende serie om Anton og hans mor hjemme i Ostehuset. Første bog i den serie, Tro, håb og gorgonzola, modtog i 2013 BMF-prisen som årets børnebog. Han har også skrevet tre bøger i serien om Stenfjæs (2018 - 2019) og bidrog til novelleantologien ”Skam” (2017). Senest har han skrevet godnathistorierne Godnat og sjov godt (2019) og Ottos ikke-noget historier (2020) om den nysgerrige og elskelige Otto. Lars Daneskov er forelsket i ord. Vinkeflæsk. Pilkemad. Mundkloak. Børnebøger skal smage godt. Humoren skal kilde øjnene, og sætninger ligge som bolsjer i munden. Derfor er hans bøger en hyldest til fantasien og det rene børneliv, hvor alt er muligt, og der ikke er noget ”fordi”, men kun et ”tænk nu hvis”. Man bliver nemlig aldrig for stor til at være lille. Til gengæld bliver børnene i Lars Daneskovs historier ofte nødt til at være de voksne, fordi deres voksne ikke selv kan finde ud af at være det. Den alvor ligger også i bøgerne. Grinet og det rablende balancerer altid på en bund af melankoli, sødme og vemod. Der er ensomheden og venskaberne. Der er de sære voksne med alle deres ord og tavshed. Alt sammen oplevet med barnets blik og humoristisk fortalt for børn og andre, der kan huske, de har været det. Fotograf: Thomas Daneskov, 2023

Bøger i samme genre