Hent forside

Mødrenes gade foregår i midten af 1960’erne, og romanen har det hele: kærlighed, hemmeligheder, drama og en overraskende slutning. Hver aften sidder forældreløse Marin i billetlugen i biografen i Reykjavik og tegner og lader tankerne flyve. Efter afsluttet studentereksamen er hun usikker på, hvad der venter hende, og hvordan hun kunne tænke sig at leve. Jagten på et sted at bo bringer hende fra hus til hus, fra statelige huse til knap så prangende husholdninger, hvor hun lærer den ene hjemmegående husmor efter den anden at kende. Alle har de historier og drømme om at forfølge deres egne ideer i et stærkt kønsopdelt samfund.

På overfladen er det mændene, der bestemmer, men hjemme i gaden er det kvinderne, der regerer – i en verden med børn, vasketøj og sladder, med usagte ord og hemmeligheder, men også med venskab og kærlighed eller manglen på samme. 

Mødrenes gade er en medrivende roman om en ung kvindes kamp for at finde sin plads i en verden, hvor de fleste mødre ender med at blive husmor.  I en verden, hvor det næsten altid er kvinderne, der må lide de største afsavn.  

Kristín Marja Baldursdóttir er kendt for sine kraftfulde og gribende romaner, hvor meget står mellem linjerne. Med bidende humor og dyb indsigt skaber hun uforglemmelige karakterer og skæbnefortællinger til glæde for sine mange læsere i hele verden.   
 

Bogen er oversat af Rolf Stavnem
 

  • Antal sider256
  • Højde217 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde29 mm
  • Vægt405 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterKristín Marja Baldursdóttir
  • ISBN9788702304077
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28.01.2021
  • OversætterRolf Stavnem
  • GenreSkønlitteratur

VEJL. PRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Anmeldelser

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Kristín Marja Baldursdóttir

Kristín Marja Baldursdóttir, født 1949, er prisvindende islandsk forfatter. Baldursdóttir blev uddannet folkeskolelærer i 1970 og senere bachelor i tysk og islandsk fra Islands Universitet i 1991. Fra 1975 til 1988 arbejdede Kristín Marja Baldursdóttir som folkeskolelærer, og frem til 1995 arbejdede hun som journalist ved Morgunblaðið. Hendes værker er oversat til en lang række sprog, og hun har flere gange demonstreret sin evne til at skabe en på én gang realistisk og symbolsk fortælling med et pirrende indslag af thriller.

Kristín Marja Baldursdóttir debuterede som forfatter med romanen MÅGELATTER i 1995, som udspiller sig i et lille samfund i 50’ernes Island, hvor alting vendes op og ned, da den unge enke Freyja vender hjem fra USA. Kristín Marja Baldursdóttir indleder med denne fortælling forfatterskabets karakteristiske blanding af tids- og samfundsbillede, krimi og familiesaga.

Mest anerkendt er Kristín Marja Baldursdóttir måske for miniserien om kvinden Karitas, der skildres fra barndommen til livet som moden kvinde. I disse bøger fremskriver Kristín Marja Baldursdóttir et historisk billede af Island, set gennem de skæve og anderledes øjne på en kvindelig kunstner. KARITAS UDEN TITEL udkom på dansk i 2007 og andet bind, KARITAS – KAOS PÅ LÆRRED, udkom på dansk i 2008. Siden er Kristín Marja Baldursdóttir bl.a. udkommet på dansk med en lang række romaner, senest MØDRENES GADE fra 2021.

Hun er aktuel på dansk igen i foråret 2026 med romanen JEG GIVER DIG BJERGENE.

Foto: Heida HB, 2020

Bøger i samme genre