Mod til at tvivle

Mod til at tvivle er fortællingen om Ahmed Akkaris forvandling fra islamist til humanist i årene efter Muhammedkrisen . Akkari udsendte i 2014 bogen "Min afsked med islamismen", der fortalte historien om de danske imamers dobbeltspil under Muhammedkrisen, men i "Mod til at tvivle" åbner han for første gang op for den syvårige forvandlingsproces, der forandrede hans verdensbillede totalt. Nu fortæller han resten af historien - og måske den vigtigste del.

Fortællingen begynder i august 2008, hvor Ahmed Akkari forlader Danmark for at rejse til Narsaq i Grønland for at blive folkeskolelærer. Her møder han for første gang i lang tid ægte tolerance og imødekommenhed og en form for tilgivelse for al den ballade, han var med til at skabe under Muhammedkrisen. Og i de lange vinternætter i Narsaq finder han masser af plads til refleksioner - ikke mindst i det velforsynede folkebibliotek. Der er både store forfattere som Shakespeare, Camus og Kierkegaard, der gør indtryk, men også for eksempel Sherlock Holmes, Jules Verne og et slidt, verdenshistorisk atlas gør en forskel. Da han to år senere forlader Grønland er han et andet menneske: Et menneske, der nok stadig regner sig for muslim, men som har taget "Springet" og helt har forladt fundamentalismens lukkede verdensopfattelse.

Akkari genforenes med sin kone og børn i Libanon, hvor han forsøger at finde arbejde, mens han insisterer at bevare sit nye, humanistiske grundlag. Men ægteskabet vakler, mens arbejdsopgaverne kolliderer med den libanesiske virkelighed med korruption og religiøst hykleri. Det går op for Ahmed Akkari, at selvom han nok har fundet en ny åben indstilling til verden i sig selv, kan han ikke leve frit i et samfund, hvor fundamentalistisk religion fylder stadig mere og hvor imamerne sidder på det "usynlige monopol" til at definere, hvad der er godt og skidt.

"Mod til at tvivle" er fortalt medrivende og indlevet fra Akkaris eget perspektiv, men fortæller også bredt om baggrunden for de tanker han gør sig. Vi hører både om fascinationen ved islam, og om hvilke erkendelser der ligger i for eksempel skønlitteraturen, psykologien, filosofien, sociologien og humanismen. Det er ikke en bog, der stiller sig i nogen "lejre", men et vægtigt indlæg i debatten om islam, radikalisering, dannelse, tolerance og vestlige værdier.