Mine helte

Hent forside

Fra bogens indledning:

“Jeg har altid haft helte. Den første var min far. Senere cykelryttere som Reg Harris, Joseph Scherens, Børge Gissel. Så jazzmusikere som Duke Ellington, Monk, Bud Powell. Og mange flere. Jeg har altid haft et bredt felt af helte. Også en ældre mand som Ove Brusendorff. Ham kunne jeg jo lære god smag af, ro, langsomhed, kræsenhed. En ældre kvinde som Katherine Dunham, jeg kunne se alt det, hun havde levet og kunnet, når jeg betragtede hende hvile sig på sin divan.

Jeg bryder mig ikke om ordet rollemodel. Det er et dumt pædagogisk begreb. Jeg har ingen rollemodeller. Og jeg er ikke selv en rollemodel. Jeg roder bare rundt med det, jeg kan lide, og det, jeg ikke kan lide. Det er rigeligt, det giver god mening. Jeg synes, helte er godt. En helt, det er en, der står og lyser i nattemørket. En, der kan noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret. En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op på en mere dæmonisk måde.”

  • Antal sider232
  • Højde221 mm
  • Bredde143 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt350 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterJørgen Leth
  • ISBN9788702079142
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato29.05.2015

VEJL. PRIS

279,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jørgen Leth

Jørgen Leth, 1937-2025, var forfatter, filminstruktør, reporter og cykelkommentator.

Han debuterede i 1962 med digtsamlingen GULT LYS. Siden udsendte han flere nyklassikere, bl.a. SPORTSDIGTE og LYKKEN I INGENMANDSLAND, begge fra 1967. Her indfangede Jørgen Leth indbegrebet af 60’er-cool enkelhed.

I 2002 udkom Jørgen Leths SAMLEDE DIGTE. Siden udgav han digtsamlingerne DET GØR IKKE NOGET fra 2006 og HVAD ER DET NU DET HEDDER fra 2011.

Jørgen Leth indspillede også cd’en HAN ER NU MALET BLÅ fra 2004. Her læste Jørgen Leth sine digte op til musik af Abdullah S med Jeppe Saugmann og Jonas Engberg. Sammen med Mikael Simpson og Frithjof Toksvig udgav Jørgen Leth desuden to cd’er med improviserede tekster, VI SIDDER BARE HER fra 2008 og IKKE EUFORISK fra 2010.

Jørgen Leth instruerede over 40 film, bl.a. DET PERFEKTE MENNESKE fra 1967, EN FORÅRSDAG I HELVEDE fra 1977, NOTATER OM KÆRLIGHED fra 1989, DE FEM BENSPÆND fra 2003 (s.m. Lars von Trier) og DET EROTISKE MENNESKE fra 2010.

I 2005 udgav Jørgen Leth et af årets mest omtalte bøger, SCENER FRA MIT LIV – det første bind i erindringsserien DET UPERFEKTE MENNESKE. Andet bind i Jørgen Leths erindringer, GULDET PÅ HAVETS BUND, udkom i 2007. I 2015 udgav Jørgen Leth yderligere to bind, ET HUS ER MERE END EN TING og MINE HELTE.

Jørgen Leth skrev desuden bøger om Tour de France, Haiti, film og sport.

Senest var han aktuel med digtsamlingen ZOMBIE, der udkom i juni 2025. Det er vilde og blodige, foruroligende og deliriske, afklarede og nøgterne digte fra tærsklen mellem livet og døden.

Jørgen Leth døde 29. september 2025 efter kort tids sygdom. Han blev 88 år.

Foto: Sara Galbiati, 2025

Bøger i samme genre