Malte Laurids Brigges optegnelser

Rainer Maria Rilkes enestående roman genudgives i anledning af 100-året for hans død. Bogen udkommer i den nyeste generation af Rosinantes klassikerserie – i nyt design og format.

Malte Laurids Brigge er en ung dansk digter, der har slået sig ned i Paris for at skrive. I storbyens gader iagttager han det fremmede, myldrende liv, mens han, besat af døden, genkalder sig sin slægts historie som en række sælsomme og karakteristiske dødsfald.

Erindringerne fører tilbage til en aristokratisk barndom blandt herregårde, anegallerier, grever, grevinder og spøgelser, der synes lige så virkelige som de levende, mens tankerne kredser om mosteren Abelone og om en anden, dybere virkelighed, som han aner bag den synlige verden.

Malte Laurids Brigges optegnelser fra 1910 er et mesterværk om livsvilje og dødsangst. En enestående blanding af dagbog, erindring og refleksion. Det er samtidig også den tysksprogede digter og forfatter Rainer Maria Rilkes (1875-1926) eneste roman.

Rilke var født i Prag og virksom på tværs af Europas kulturelle centre, heriblandt Wien, Berlin, Cairo, Moskva og København. Der skabte han et forfatterskab, hvor poesi, filosofi og eksistentiel erfaring smeltede sammen. Med sit særegne sprog og sin udforskning af ensomhed, kunst, kærlighed og død blev han en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige forfattere.

Rainer Maria Rilke døde af sygdom 29. december 1926 i en alder af 51 år.

  • Antal sider224
  • FormatHæftet
  • ForfatterRainer Maria Rilke
  • ISBN9788702468649
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato02.12.2026
  • OversætterKarsten Sand Iversen
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5612
  • PressefotosRainer Maria Rilke

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Rainer Maria Rilke

René Karl Wilhelm Johann Josef Maria Rilke (1875-1926), Rilke blandt læsere, er en af den tysksprogede litteraturs største stjerner fra det 20. århundrede. Den østrigskfødte forfatter fornyede poesien med både sin normbrydende syntaks og en æstetisk filosofi, der gjorde op med det dikotomiske verdenssyn. Breve til en ung digter er den perfekte bog altid at have med sig på sin færd. Læs en paragraf her i stedet for at tjekke dit feed.

Bøger i samme genre: