Magtkamp

En hyklers bekendelser

Hent forside

Aminata Corr Thrane vover sig med oprejst pande ind i den sprængfarlige debat om identitetspolitik og de aftryk, den sætter på kulturlivet, uddannelsesinstitutionerne og den offentlige debat.

Hun har selv været en del af det aktivistiske miljø, der med radikale metoder kæmper for minoriteters synlighed. I dag ser hun mere kritisk på de holdninger, som hun automatisk indtog, og de aktiviteter hun i retfærdighedens navn deltog i. Og hun giver indblik i, hvordan de såkaldt rigtige holdninger spænder ben for virkelige mennesker og reelle løsninger.

Magtkamp er en personlig fortælling om, hvordan forskellige grupper anvender offerrollen, udskamning og frygt til at opnå indflydelse. I det skjulte og i det åbne. Med humor og med alvor fører Aminata læseren ind i det tankesæt, der de senere år har fået Det Kongelige Teater til at indføre selvcensur, fået DR til at indføre et kvotemangfoldighedsteam, og Kunstakademiet til at kaste kunstnerisk frihed i havnen.

  • Antal sider144
  • FormatHæftet
  • ForfatterAminata Corr Thrane
  • ISBN9788702438901
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato27.08.2025
  • GenreFaglitteratur

VEJL. PRIS

229,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Anmeldelser

Forfatter

Aminata Corr Thrane

Aminata Corr Thrane, f. 1991, er cand.scient.bibl. og debatredaktør og redaktions­chef på Opinion, Berlingske. Hun har tidligere været freelanceskribent på Weekendavisen og BT samt radiovært på "Ugen forfra“ på P1. Inden hun begav sig ud i journalistikken, var Aminata Corr Thrane kommunikationsmedarbejder og medarrangør af københavner­festivalen Distortion.

I august 2025 er hun aktuel med bogen Magtkamp - En hyklers bekendelser, der er en kultur­historisk analyse af den intersektionelle feminisme. Den flettes sammen med Aminata Corr Thranes egen historie om at gå fra at være fast inventar på Kødbyens dansegulve og i det aktivistiske miljø til at blive persona non grata i selvsamme.

Foto: Kristian Corr Thrane, 2025

Bøger i samme genre