Lulu Lukøje. Rejsen fra Drømmeløse

Lytteprøve

Eventyrlig, poetisk børnebog, der trækker tråde til både fortællinger som Ole Lukøje og Den lille Prins. Velegnet til godnatlæsning og fantastisk illustreret af den prisbelønnede forfatter og illustrator Adam O. Den første bog af flere om Lulu Lukøje.

Lulu bor i Drømmeløse, hvor mennesker ikke længere er i stand til at drømme. Hun leger ofte i skoven uden for byen, hvor der står en overbegroet gammel bus parkeret. Lulu er vild med den bus, og da en krage bringer en nøgle, prøver hun den i bussens tænding- og KAPOW så starter eventyret. 

Bussen flyver ud i universet til andre planeter med beboere, som Lulu kommer i kontakt med: flyvende delfiner, Tankpasseren i Mellemrummet og mekaniker-kaninerne på Centralen bag Drømmeporten. Og med hjælp fra kaninen Tier, bliver Lulu drømmebussens nye chauffør.

 

  • Antal sider60
  • Højde258 mm
  • Bredde218 mm
  • Dybde12 mm
  • Vægt445 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702394061
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato17.05.2023

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Adam O.

Adam O. (f. 1976) debuterede i 2011 med tegneserien Ruiner på forlaget Fahrenheit. I 2016 var han aktuel med billedbogen Tonni2Ton, der blev efterfulgt i 2017 af Tonni2Ton & Jagten på Hugtanja. De to historier er nu samlet med en tredje historie i Den store Tonni2Ton, udgivet i 2021.

I 2019 udkom det første bind i Adam O.'s børnebogs-trilogi DEN RUSTNE VERDEN, Flugten fra Danmark. Samme år fulgte bind 2, Motorhjerte, og for bind 3, Ukrudt, modtog Adam O. Kulturministeriets Forfatterpris 2020. Den var også nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris, ligesom hele trilogien var indstillet til Politikens Litteraturpris 2020.

Ud over bøger har Adam O. lagt streg til en lang række illustrationer og plakater i de seneste tyve år, ligesom han er fast tegner på hjemløseavisen Hus Forbi.

Læs mere på adamo.dk

Foto: Simone Lilmoes, Gyldendal Medie, 2022

Bøger i samme genre