Logbog ved rejsens afslutning

Læseprøve
Lytteprøve

Februar 2022. Det er mørkt og koldt i Danmark, og forfatteren Ib Michael er rejst til Koralsandsbugten i Thailand for at mildne sin vinterdepression og finde inspiration til at arbejde med sin næste bog. Mens lyset og varmen fylder ham med energi, begynder han at skrive om de mennesker og begivenheder, der har været mest betydningsfulde i hans liv. Det bliver en personlig og ærlig erindring om et liv fuld af kærlighed, eventyr og venskaber - ikke mindst hans livslange venskaber med kunstmaleren Per Kirkeby og Nordkaperkaptajnen Troels Kløvedal.

Logbog ved rejsens afslutning er en fortælling om både tidligt og sent i livet at turde forfølge sine drømme - fra Rabalderstræde i hippiernes København, hen over havet om bord på Nordkaperen og dybt ind i den Sydamerikanske jungle - og et forsøg på at begribe sammenhængen mellem menneskets fantastiske bevidsthed og universets regler og mystik.

  • Antal sider316
  • Højde216 mm
  • Bredde138 mm
  • Dybde26 mm
  • Vægt494 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702383638
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28.10.2022

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ib Michael

Ib Michael, f. 1945 i Roskilde. Debuterede som forfatter i 1970 med romanen EN HIDTIL USET DRØM OM SKIBE. Har efterfølgende skrevet over 30 romaner og rejseskildringer. I 2020, hvor Ib Michael havde 50-års forfatterjubilæum, var han aktuel med romanen SANDHEDEN OM LUCY. Derefter udkom rejsefortællingerne DE SYV REJSER (2021), og i oktober 2022 var Ib Michael aktuel med bogen LOGBOG VED REJSENS AFSLUTNING - en bog om de nære venner, læremestre og åndsfæller, som har formet Ib Michaels liv. En fortælling om at slå følge med andre – langt ud på havet, dybt ind i junglen og helt ind i hjertet. Og om at nærme sig rejsens afslutning og stadig være fuld af drømme.

I september 2024 udkommer FRA DEN ANDEN SIDE AF SOLSKINNET - en afklaret og håbefuld bog om at blive slået i stykker af pludselig sygdom og forsigtigt og opmærksomt at sætte sig selv sammen igen.

Ib Michael har i årenes løb modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, bl.a. De Gyldne Laurbær, Kritikerprisen og Det Danske Akademis Store Pris.

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2024

Bøger i samme genre