Udkommer d. 19/5

Lille land

Gaël Fayes debutroman Lille land er en uafrystelig fortælling om den unge Gabriel, der vokser op i Burundi med en fransk far og en rwandisk mor i et rigt expat-kvarter i Bujumbura, som er noget nær Paradis for ham. Livet er legende og sorgløst, fyldt med drengestreger og eventyr. Sammen med sin gruppe af drengevenner får han dagene til at gå med at stjæle mangoer og køre på sin spritnye, røde BMX-cykel i deres lille kongerige. Indtil virkeligheden omkring Gabriel og hans venner trænger sig på. Gabriels forældre går fra hinanden, etniske konflikter ulmer, og i nabolandet Rwanda bryder folkemordet ud.

Med en sjælden følsomhed og poetisk kraft skildrer Faye, hvordan volden langsomt trænger ind i Gabriels verden og forvandler den. Han forsøger at holde fast i barndommens tryghed, men tvinges til at forholde sig til folkemordets vanvid og menneskets mørkeste sider.

Lille land er en roman om barndommens uskyld og krigens rædser, om identitet, tilhørsforhold og det til tider umulige valg mellem to verdener. Faye balancerer på imponerende vis mellem skygge og lys, tragedie og humor og fremskriver en rørende hyldest – ikke kun til et mørkt kapitel historien, men også til de lyse dage, der gik forud.

"En lysende bog." Le Figaro

"En meget smuk debutroman, hjerteskærende og glødende." Les Inrockuptibles

“Om sommeren findes der to slags bøger: Dem, vi tager med på ferie og efterlader i sandet – og dem, der sætter sig i os for livet. Lille land af Gaël Faye hører uden tvivl til den sidste kategori.” Le Matin Dimanche

“Lysende … Dette er en bog, der krævede at blive skrevet – ikke kun for at mindes de liv, der gik tabt i Burundi og Rwanda, men også for at vise, hvordan vold kan gribe et helt land. Med let hånd dramatiserer Faye den smertefulde nostalgi ved at have mistet ikke bare en barndom, men en hel verden til krigen.” The Guardian 


“Gaël Faye er en åbenbaring. Lille land er en lysende og rørende roman om barndom, krig, eksil og identitet … Dette er litteratur, når det er allermest kraftfuldt.” Avisen Le Parisien

Oversat af Rigmor Eibe

  • Antal sider224
  • FormatHæftet
  • ForfatterGaël Faye
  • ISBN9788702437379
  • Udgave2
  • Udgivelsesdato19.05.2026
  • OversætterRigmor Eibe
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonSøren Bojsen
  • E-mailsbo@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5902
  • PressefotosGaël Faye

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Gaël Faye

Gaël Faye (f. 1982) er fransk bestsellerforfatter og anerkendt rapper. Han debuterede i 2016 med romanen Lille land, der blev en kæmpe bestseller i Frankrig, vandt Goncourt des lycéens og blev solgt til oversættelse i 30 lande. Hans anden roman, Jacaranda (2024), er ligeledes blevet en bestseller i Frankrig med over 400.000 solgte eksemplarer indtil videre. For den modtog han Renaudot-prisen 2024, blev shortlistet til Goncourt-prisen og Prix Femina. Jacaranda udkommer på dansk i foråret 2026. Udover at være forfatter er Gaël Faye anerkendt musiker og rapper og har udgivet flere album. I 2018 vandt han prisen 'Victoire de la musique' for sin musik. Gaël Faye er født i Burundi, men flygtede som 12-årig til Frankrig sammen med sin familie, hvor han er vokset op med en fransk far og en rwandisk mor. Han har læst økonomi og arbejdet to år i Londons finansverden, før han besluttede at hellige sig skrivning og musik – med så stor succes, at han har kunnet leve af det siden. Han bor i Kigali, Rwanda, med sin kone og deres børn. Foto: ©JF PAGA, 2024

Bøger i samme genre