Kys din kæreste på rejsen

Læseprøve
Lytteprøve

29-årige Carolines liv kører på skinner. Hun har lige købt lejlighed og landet drømmejobbet som musikanmelder – og så har hun tilmed scoret chefen Kaare. Alt er perfekt, hvis man altså ser bort fra, at Caroline får mavepine af at skrive de nådesløse anmeldelser, at Kaare, by the way, er gift og at en dødelig pandemi har lagt landet ned ...

På et splitsekund bliver alt aflyst. Vennerne isolerer sig med deres kærester, Kaare prioriterer familien og Caroline bliver sendt på tvungen orlov. Hendes sociale liv består af daglige telefonsamtaler med hendes overbeskyttende forældre, sporadiske sms’er fra vennerne og spontane altanmøder med naboen John – en 94-årig globetrotter med hang til alkohol og technomusik.

Foråret ser ikke ligefrem lyst ud, indtil Caroline bogstaveligt talt støder ind i Casper, som vender op og ned på hendes forestillinger om det gode liv. Hans optimisme smitter, selvom han slet ikke er den, hun troede, hun var på udkig efter. Men kan han være lige den, hun har brug for?

Kys din kæreste på rejsen er en romantisk komedie om at turde bryde ud af præstationsræsets hamsterhjul og satse på eventyrets sitrende usikkerhed.

  • Antal sider270
  • Højde223 mm
  • Bredde145 mm
  • Dybde24 mm
  • Vægt443 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702340143
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.05.2022

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Pia Konstantin Berg

Pia Konstantin Berg er uddannet journalist, medstifter af Foreningen for børn med angst og manuskriptforfatter i film- og tv-branchen. Siden hun debuterede i 2016 med romanen Vi var engang, har hun blandt andet udgivet en række børne- og ungdomsbøger, og i 2022 udkom hendes første romcom-titler, Kærlighed for kontrolfreaks og Kys din kæreste på rejsen, hos Flamingo.

Fotograf: Simon Klein Knudsen, 2022

Bøger i samme genre