Nyhed

Kvinder frem!

På sporet af kvinderne i dansk billedkunst gennem 50 år

I KVINDER FREM! – På sporet af kvinderne i dansk billedkunst gennem 50 år undersøger Birgitte Ellemann Höegh, hvorfor kvindelige kunstnere ikke har været ligestillet med deres mandlige kollegaer i en kunstverden, der ellers gerne ser sig selv som progressiv. Med afsæt i den skelsættende ’Kvindeudstillingen XX’ på Charlottenborg i 1975 følger bogen tankegange og handlemønstre fra fagfolk og kunstnere i kunstens fødekæde frem til i dag, hvor kvinderne endelig for alvor skrives ind i kunsthistorien.

Fortællingen bæres af de tre markante billedkunstnere: Ursula Reuter Christiansen, Kirsten Justesen og Lene Adler Petersen. De var alle med i 1975 og har siden insisteret på kvindens eget blik, egne erfaringer og egen plads i kunsten.

Gennem deres og andres fortællinger skildrer bogen fem årtiers op- og nedture på den danske kunstscene: fra 1970’ernes feministiske nybrud over 2019, hvor det kommer frem, at kun 2 procent af de værker, der bliver solgt på auktioner i den vestlige verden, er skabt af kvinder – og frem til 2025, hvor udstillingen har 50-års jubilæum.

KVINDER FREM! er en fortælling om kunst, kamp, køn og magtstrukturer – og om de mekanismer, der har været – og stadig er – styrende for, hvem der får plads i kunsthistorien, og hvem der bliver skrevet ud.

  • Antal sider456
  • FormatHæftet
  • ForfatterBirgitte Ellemann Höegh
  • ISBN9788702425147
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato23.10.2026
  • GenreFaglitteratur

VEJL. PRIS

349,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Anmeldelser

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Birgitte Ellemann Höegh

Birgitte Ellemann Höegh (f. 1969) er uddannet cand. mag. i Dansk og Film- og medievidenskab, journalist og forfatter. Hun er tidligere kunstredaktør på Berlingske og har fulgt den danske kunstverden gennem mange år. På Zetland har hun udgivet de journalistiske fortællinger I tusmørket - Jagten på penge i den hvide heroins by i 2012 og Bussen fra Bukarest i 2016, og hun var i sommeren 2015 med til at lave radiodokumentaren Den brændende mand på Radio24syv. Hun har skrevet biografierne Bodil Udsen – Man kan jo ikke gå rundt og være en sukkerkage hele livet (2015) og den anmelderroste Michael Kvium – Den nådesløse (2018). I 2019, som forarbejde til bogen Kvinder frem! - På sporet af kvinderne i dansk billedkunst gennem 50 år startede hun Instagram-profilen ’danskekvindeligekunstnere’, som giver et visuelt indtryk af det væld af kvindelige billedkunstnere, som træder frem på den danske kunstscene i 2020’erne. Bogen Kvinder frem! udkommer i oktober 2026. Fotograf: Simon Klein-Knudsen, 2026

Bøger i samme genre: