Kunsten at score i en campingvogn

Embla er 14,5 år og bor i en campingvogn. Hendes mor og far blev skilt, da hun var 7, fordi hendes far blev kæreste med den nonbinære Noa. Emblas mor har siden haft temmelig mange kærester, og denne gang hedder han El-Keld. Han har tvillingerne Elvira og Storm på 15, kan lægge horoskoper og har jydekrog på bilen. Det betyder, at den nye sammenbragte familie kan tage på campingferie til Skagen med Emblas campingvogn.

En dag dukker far og Noa op i Skagen med deres lesbiske veninder Viola og Kit. Vi hører også mere om Vitus, som spillede en vigtig rolle i første bog om Embla ...

Romanen stiller blandt andet følgende spørgsmål:

Kan man have et crush på et egern?

Hvordan klarer man kunsten at dobbeltdate?

Kan man undgå, at ens forældre laver nye børn?

Hvad kan man egentlig bruge en drone til?

Og taler ens far sandt, når han siger: “Kærlighed er ikke en skærekage, der slipper op, men en lagkage, som man kan blive ved at lægge nye lag på.”

  • FormatIndbundet
  • ForfatterAnnie Bahnson
  • ISBN9788702458923
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato30.09.2026
  • GenreBørnebøger - 8-12 år
  • KontaktpersonJulie Mortensen
  • E-mailJMO@gyldendal.dk
  • PressefotosAnnie Bahnson

VEJL. PRIS

229,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Annie Bahnson

Annie Bahnson, f. 1969, er uddannet folkeskolelærer og gik i 2012-2014 på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun debuterede i 2015 med ungdomsromanen Vinderblik og har siden udgivet både børne- og ungdomsbøger, heriblandt Lille Moskusmand og senest ungdomsromanen Luxus (2023). Ud over at skrive bøger står hun for skriveworkshops for både børn, unge og voksne. Foto: Sara Galbiati, Gyldendal, 2023

Bøger i samme genre: