34_checkmark

Fri fragt hele juni

”Jeg skulle være blevet i Østen.”

 

Den bemærkning lod bedstefar altid falde, når familien var samlet. På den måde fik han slået fast, at han havde kendt bedre tider, og at selskabet kedede ham.

 

I sin ungdom havde bedstefar sejlet for ØK; dengang havde han haft sin storhedstid, været noget i kraft af sin europæiske baggrund, der havde han haft undersåtter og adgang til alle livets goder, været omgivet af villige kvinder, - i det hele taget haft et liv, som pensionisttilværelsen i parcelhuset i Taastrup umuligt kunne leve op til.

 

Kongen af Bali blander dokumentar og fiktion i en samtale mellem tre generationer, der ikke forstår hinanden. Det er en opdagelsesrejse gennem bedstefars liv. Et portræt af en lille mands store drømme.

  • Antal sider232
  • Højde180 mm
  • Bredde139 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt281 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702171143
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato06.03.2015
PRIS224,95 kr.

Find den hos

Forfatter

Philip Tafdrup Jørgensen

Philip Tafdrup Jørgensen, født 1979, er en dansk forfatter. Ved siden af forfattergerningen har Philip Tafdrup Jørgensen blandt andet arbejdet som journalist og tekstforfatter.

I 2015 udkom Philip Tafdrup Jørgensens roman KONGEN AF BALI. I bogen, der er Philip Tafdrup Jørgensens romandebut, blandes dokumentar og fiktion i en humoristisk samtale mellem tre generationer, der ikke forstår hinanden. Delvis byggende på selvbiografisk stof foretager Philip Tafdrup Jørgensen en baglæns opdagelsesrejse gennem sin bedstefars liv af bristede drømme og illusioner.

Philip Tafdrup Jørgensen debuterede som forfatter i 2010 med den anmelderroste digt/foto-samling CAT LOVES SEAN. Debuten er udsprunget af Philip Tafdrup Jørgensens møde med kirkegården Waverley i Sydney, Australien. Philip Tafdrup Jørgensen har desuden udgivet novellesamlingen WUNDERKAMMER fra 2012 og digtkataloget TEGN OG VARSLER ligeledes fra 2012..

Philip Tafdrup Jørgensen er for sit arbejde blandt andet blevet tildelt legater fra Statens Kunstfond i 2010 og 2015, Statens Kunstråd i 2012, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat samt fra Autorkontoen.

Bøger i samme genre