En grundbog med instruktive beskrivelser af de klassiske yogaøvelser, som gør det nemt at lære øvelserne rigtigt på egen hånd. Yogaens særegne og gavnlige virkninger - der har været kendt gennem årtusinder - giver alle en mulighed for at stresse af og lade op til en krævende hverdag eller at opnå større ro, styrke og koncentration i dagligdagen.
Erling Petersen er født i København i 1942. Han har været den daglige leder af N.U. Yoga Ashrama i Gylling, som han været med til at opbygge fra begyndelsen i 1967. Han har foretaget adskillige rejser til Indien, hvor han har fået en grundig praktisk og teoretisk yogatræning af sin guru, Swami Narayanananda.