Kejserens atlas

Læseprøve
Lytteprøve
Romanen tager sin begyndelse den dag, Gunvor Winther oplever sin gamle arbejdsplads forsvinde. Bogstaveligt talt, for efter i årtier at have været organist i den lokale kirke må hun nu se det gamle orgel blive taget ned. Støvet danser i solstrålerne, mens orgelpiberne hejses ned i tove og flyver om ørerne på læseren. Hjemme igen spiller hun videre på et tegnet klaviatur, hun har fremstillet i pap, for fortsat at kunne hengive sig til den musik, der har betydet så meget for hende. Fru Winthers tvillingesønner, Kim og Toke, er forskellige som nat og dag. Kim er tømrer, lever af at bygge både og har niårige Lasse med Nina, som han er lykkeligt gift med. Toke er arkitekt, lever det frie liv og kender ikke til nogen form for grænser. Han har to projekter på bedding. Dels vil han gerne have Kim ind i sit firma, dels vil han forføre Nina. Sideløbende med disse historier følger vi dels en historie om et tvillingepar ved det japanske hof i 1600-tallet, dels Tokes ankomst til Japan, hvor han indlogerer sig på et hotel i Kyoto, logger sig ind på internettet og bestiller et lejemord på sig selv ...
  • Antal sider416
  • Højde201 mm
  • Bredde126 mm
  • Dybde22 mm
  • Vægt272 g
  • FormatPaperback
  • ISBN9788702023732
  • Udgave3
  • Udgivelsesdato31.10.2003

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ib Michael

Ib Michael, f. 1945 i Roskilde. Debuterede som forfatter i 1970 med romanen EN HIDTIL USET DRØM OM SKIBE. Har efterfølgende skrevet over 30 romaner og rejseskildringer. I 2020, hvor Ib Michael havde 50-års forfatterjubilæum, var han aktuel med romanen SANDHEDEN OM LUCY. Derefter udkom rejsefortællingerne DE SYV REJSER (2021), og i oktober 2022 var Ib Michael aktuel med bogen LOGBOG VED REJSENS AFSLUTNING - en bog om de nære venner, læremestre og åndsfæller, som har formet Ib Michaels liv. En fortælling om at slå følge med andre – langt ud på havet, dybt ind i junglen og helt ind i hjertet. Og om at nærme sig rejsens afslutning og stadig være fuld af drømme.

I september 2024 udkommer FRA DEN ANDEN SIDE AF SOLSKINNET - en afklaret og håbefuld bog om at blive slået i stykker af pludselig sygdom og forsigtigt og opmærksomt at sætte sig selv sammen igen.

Ib Michael har i årenes løb modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, bl.a. De Gyldne Laurbær, Kritikerprisen og Det Danske Akademis Store Pris.

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2024

Bøger i samme genre