Katamaranen

Læseprøve
Lytteprøve

Bent Hallers prisvindende og debatomsuste debutroman fra 1976 om et trøsteløst ungdomsliv i betonghettoen.

Som protest mod de voksnes verden fuld af håbløshed, arbejdsløshed, skilsmisser og opgivende forældre, beslutter Peter på 12 år og den lidt ældre Thomas at flygte til Sverige i en synkefærdig katamaran.

Torben Weinreich har skrevet om bogen: "Spørgsmålet er så, om Katamaranen holder vand, om værket kan læses i dag med udbytte som et litterært værk og ikke blot som et billede på, hvad der blev læst i en bestemt tidsalder. Jeg er ikke selv i tvivl om, at værket rummer sådanne kvaliteter, og at det kan læses med udbytte også her ved indgangen til det 21. århundrede. Det, der bærer værket igennem som netop litteratur, er dets vrede og insisteren på at være noget andet end det, der ellers skrives – sådan som det også var, da værket udkom første gang. Værket fremstår stadig råt og vredt og helstøbt. Som et råb – og samtidig en bøn – om forståelse."

  • ISBN9788702331851
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato06.03.2023
  • OmslagsgrafikerIb Thaning

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Bent Haller

Bent Haller (f. 1946) blev født i Bangsbostrand ved Frederikshavn. Haller har skrevet over 100 bøger, mest romaner og noveller for børn og unge, manuskripter til børnefilm og børneteater. Bent Haller har også skrevet bøger for voksne, men er først og fremmest kendt for sine mange børne- og ungdomsbøger. Flere af dem er blevet filmatiseret. Han har modtaget flere litterære priser, senest ORDKRAFT-prisen 2012 og Kommunernes Skolebiblioteksforenings Forfatterpris 2012. Han blev i 2011 tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

Fotograf: Jens Kr. Vangsgaard, 2012

Bøger i samme genre