Kastevind er Alberte Windings fine erindringsglimt fra barndommen. Om at forsøge at afkode, hvordan man får de voksne til at få øje på en. Om drenge og det første kys. Om at miste sin mor og være alene med sin sorg. Og om at lede efter sig selv i ret meget rod.

I denne fine, stemningsmættede bog fortæller Alberte Winding om at navigere mellem voksne, der er optagede af deres eget. Tidligt i hendes liv går forældrene hvert til sit, og et par år efter tager hendes mor sit eget liv. Men midt i det hele har Alberte også sorgløse snakke om drenge med sin veninde, laver bål på stranden i lyse somre og ønsker sig brændende en hest og tykkere hår. Kastevind er en usleben skildring af barnets verden og af at stå på tærsklen til ungdommen med en længsel efter at høre til.

 

Pressen skriver:

»En værdig og læseværdig erindringsbog.«
– ***** Berlingske 

Glimrende ungdomsbog for voksne læsere.
– ***** Politiken

»En blid og poetisk skildring af en svær start på livet.«
– ***** Kulturmagasinet Finespind

»Stilen er poetisk, sproget flyder let. Meget charmerende erindringsbog.«
– Københavneravisen

»Kastevind skrevet så livskraftigt, at al den kærlighed, som også er der midt i kaosset, bliver mærkbar.«
– Weekendavisen

  • Antal sider144
  • Højde196 mm
  • Bredde137 mm
  • Dybde19 mm
  • Vægt295 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763857239
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28-09-2018
PRIS249,95 kr.

Køb hos

Om forfatteren

Alberte Winding

Elin Alberte Leonora Winding eller blot Alberte, født 1963, er sanger, skuespiller og forfatter. Alberte er datter af forfatter, instruktør og producer Thomas Winding og Lulu Gauguin, der var tv-medarbejder og bl.a, medforfatter til den populære tv-serie SUPER CARLA.

Alberte Winding har som skuespiller markeret sig som Luna i BAMSES BILLEDBOG og har som musiker udgivet en lang række albums med pop, jazz og børnemusik. Hun debuterede som forfatter i 2006 og står hun bl.a. bag serien om Betty sammen med illustrator Rasmus Bregnhøi. Bettys eventyr fra hverdagen er fortalt i øjenhøjde med de 2-5-årige og er fyldt med sjove og genkendelige situationer. Alberte Winding står også bag ALBERTES PIGEBOG, der henvender sig til piger på vej mod puberteten.

Foto: Les Kaner, 2018

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori