Jertefloden

Læseprøve
Lytteprøve

Betty er flygtet til Madrid fra sine problemer og et stærkt destruktivt forhold. Efter den første uge tegner det, der skulle have været en ny begyndelse, til ustandseligt at minde hende om fortiden.

Hun bor på et pensionat med en sur værtinde. Pengene er små, og alle vegne slæber hun sin guitar med, så hun kan tjene lidt penge på at spille og synge. Men hun bliver hurtigt forbitret over publikums manglende interesse, og hver dag ender hun i parken, hvor hun føler sig mere forbundet med planterne og dyrene end med menneskene. Når det bliver aften, og museerne har gratis adgang, går hun enten på Prado eller Reina Sofía. På Prado sidder hun i timevis foran Den vanvittige Johanne og synes, at hun kan genkende sig selv. På Reina Sofía ser hun på postkort af borgerkrigens kvinder. De ser så tapre ud, som de står der med høtyve og leer, klar til at kæmpe for frihed og retfærdighed, klar til at kæmpe for hinanden, og mod de mænd, der vil slå dem ihjel. De indgyder hende håb og får hende til at længes efter at være del af et fællesskab. Hun vil gerne sidde omkring et bål med de kvinder og koge et æg i en gryde over den åbne ild. Hun begiver sig derfor videre ud i byen i håb om, at den vil indfri hendes forhåbninger. En dag kommer en gruppe kvinder udklædt som fugle imod hende, og hun vælger at følge i deres idealistiske og voldelige fodspor.

Jertefloden af Peter Højrup er en fascinerende og sitrende roman om længslen efter fællesskaber, vold og grænseoverskridende kærlighed, nødvendig flugt og intenst nærvær, om kvindelig frigørelse, om veje og vildveje i tilværelsen og om at finde sig selv i det fremmede.

 

 

  • Antal sider283
  • Højde201 mm
  • Bredde135 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt390 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702391183
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato16.06.2023

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Peter Højrup

Peter Højrup (f. 1974) debuterede som forfatter i 2001 med Så vil jeg hellere være en sø. Efterfølgende er udkommet En hjelm af gyldne kviste (2004), Under det kogende hav (2007), Island (2014) og i 2017 romanen Til stranden.

I juni 2023 var Peter Højrup aktuel med romanen Jertefloden.

Fotograf: Sara Galbiati, Gyldendal Medie 2023

Bøger i samme genre