En kold efterårsaften forlader 15-årige Sólbjørg en menighed i Fredericia, som hun besøger med sin kristne efterskole. I blå sutsko og uden overtøj går hun ud i uvisheden, væk fra kirken, skolen og barndommens tro. Det bliver et vendepunkt i hendes liv.
Sólbjørg Jakobsen, folketingsmedlem for Liberal Alliance er kendt som en markant og utraditionel stemme i dansk politik – en politiker, der insisterer på frihed, ansvar og retten til at leve sit liv på sine egne præmisser.
Hendes bog er en personlig og kompromisløs fortælling om at rive sig løs, finde fodfæste og tage hånd om sit eget liv.
Hun fortæller om sin opvækst i et strengt religiøst miljø på Færøerne, hvor forventningerne er ubøjelige og rammerne snævre. Hendes ungdom præget af selvmordsforsøg, tidligt moderskab, religiøs kontrol og mødet med systemer, der ikke altid kan rumme det enkelte menneske.
Sólbjørg Jacobsen skriver åbent om de valg, der har formet hende, og om den styrke, der kan opstå, når man nægter at lade andre definere ens muligheder. Hun beslutter at tage hånd om sit eget liv og tage sin skæbne på sig – og hun opdager, at frihed både er en ret og et ansvar.
Jeg er Sólbjørg er en modig fortælling om kvindeliv, kærlighed og medmenneskelighed. Om at tage ansvar og holde fast i det, man tror på.