Jeg er hvad jeg husker

Læseprøve
Lytteprøve

På forhånd frygtede han elektrochok som sit værste mareridt. Men behandlingen viste sig mirakuløs.

I januar 2018 blev Peter Øvig helbredt fra en svær psykotisk depression på Rigshospitalets lukkede afdeling. Først bagefter gik det op for ham, hvor store omkostninger sygdommen havde haft for ham selv og hans nærmeste. I en lang periode ville hans fjortenårige søn ikke se ham.

I de tre år siden helbredelsen har Peter Øvig gravet i, hvad depression og elektrochok har gjort ved ham. Undersøgelsen fører ham fra hans ungdoms antipsykiatri til tredivernes slagtehaller i Rom og videre over CIA’s eksperimenter med hjernevask frem til den nyeste forskning i erindring. Han opdager, at vi måske selv digter, hvad vi husker.

Under arbejdet med Jeg er hvad jeg husker må Peter Øvig ændre sit syn på ikke bare psykisk sygdom, men også sine nærmeste – og sig selv. ”Jeg er blevet en anden”, konstaterer han i bogen, ”og jeg kan bedre lide ham.”

Jeg er hvad jeg husker er en selvstændig fortsættelse af Min mor var besat.

  • Antal sider306
  • Højde222 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde30 mm
  • Vægt596 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702299076
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato10.09.2021

Peter Øvig - om Jeg er hvad jeg husker

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Peter Øvig Knudsen

Peter Øvig Knudsen, f. 1961, er journalist og forfatter. Han har udgivet adskillige dokumentariske bøger om nyere danmarkshistorie og har været særligt optaget af at skildre frihedskampe og oprørsbevægelser i bøgerne Efter drabet (2001), Birkedal (2004), Blekingegadebanden (2007) og Hippie (1: 2011 og 2: 2012).

I 2014 fulgte Nakkeskuddet, hvori han skrev om udfordringerne ved at beskrive virkeligheden, og i 2016 udkom BZ – Du har ikke en chance – Tag den!, hvor nye og ikke hidtil hørte stemmer fortalte om BZ-bevægelsens historie. I maj 2019 var han aktuel med Min mor var besat - Da jeg mødte depressionens dæmon.

Den bog får 10. september 2021 en selvstændig fortsættelse. Der er Peter Øvig nemlig klar med Jeg er hvad jeg husker - Efter elektrochokket: Mellem mirakler og mareridt.

Peter Øvig Knudsen har modtaget flere priser. F.eks. blev han for Blekingegadebanden tildelt Cavlingprisen, Montanas Litteraturpris, Læsernes Bogpris, Den Berlingske Journalistpris samt prisen for Årets Historiske Bog.

www.oevig.dk

Fotograf: Simon Klein-Knudsen, 2021

Bøger i samme genre