Jeg bærer ilden

Hent forside

Jeg bærer ilden er trejde og sidste bind i Leïla Slimanis slægtskrønike om familien Belhaj, som er baseret på hendes egen families historie. Her følger vi især søstrene Mia og Inès fra 1980'erne og frem til 2022.

Mias far, Mehdi, er en succesfuld bankmand, mens hendes mor, Aïcha, er blevet gynækolog og driver en klinik, hvor hun behandler kvinder fra alle samfundslag, samtidig med at hun må tage sig af alt, der vedrører familien og hjemmet. Da Aïcha føder sit andet barn, datteren Inès, rammes Mia af en frygtelig jalousi, som på ingen måde bliver bedre af, at alle omkring dem synes, at Inès er perfekt. Mias bliver oprørsk og kæmper igennem hele sin opvækst for at vinde sin fars anerkendelse. Efter en gymnasietid med mange kampe og de første spæde skridt mod uafhængighed, følger Mia i sin fars fodspor ind i finansverdenen, hvor hun opnår en imponerende karriere, men stadig kæmper med at finde sin plads i verden. Inès uddanner sig til læge og forsøger at balancere sine ambitioner med de forventninger, hun møder som kvinde i et traditionelt samfund.

Jeg bærer ilden er en sanselig og fængslende roman om en families kampe og konflikter, om identitet, arv og komplekse familiedynamikker, og om at forsøge at finde sin plads i verden. 

  • Antal sider400
  • FormatIndbundet
  • ForfatterLeïla Slimani
  • ISBN9788702371161
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.01.2026
  • OversætterRasmus Stenfalk
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonHelle Skov Wacher
  • E-mailhsw@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5773
  • PressefotosLeïla Slimani

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Leïla Slimani

Leïla Slimani (f. 1981) er født og opvokset i Marokko i en fransktalende familie. Hun er journalist og forfatter og har i mange år boet i Frankrig, inden hun flyttede til Portugal, hvor hun bor med sin mand og deres børn. I 2014 udgav hun sin første roman, Adèle , om kvindelig seksafhængighed. Hendes anden roman, Vuggesang fra 2016, blev omgående en bestseller og belønnet med Frankrigs største litterære pris, den prestigefyldte Prix Goncourt. Vuggesang blev solgt til udgivelse i 45 lande. Med sin romantrilogi – De andres land, Se os danse og Jeg bærer ilden, der udkom på dansk januar 2026 – har hun endnu en gang slået sit navn fast med mere end 2 millioner solgte eksemplarer.

Foto: Catherine Hélie © Editions Gallimard, 2017

Bøger i samme genre