I skyggezonen

Læseprøve

I skyggezonen er en gribende roman for unge om flugten fra syd til velfærden i nord, fortalt af Charlie på 18 år.


Som dreng må Charlie finde mad på lossepladsen hjemme i Sugartown. I et desperat forsøg på at give ham et liv sender hans far ham og en kammerat til den velhavende City.  De to drenge rejser alene, og det bliver en rejse med skæbnesvangre konsekvenser. Efter syv år i flygtningelejr bliver Charlie udvist på sin 18 års fødselsdag. Han driver lidt rundt, men flytter til sidst ind i en besat ejendom. I begyndelsen klarer de sig, flygtningene, men der flytter flere og flere ind, tusinder kommer over havet, og pladsen er trang. Det er bare et spørgsmål om tid, før det hele eksploderer.
I skyggezonen er en selvstændig fortsættelse af Exit Sugartown, og tilsammen fortæller de to bøger en saga om vor tids migranter.  Om nogle unge, der rejser ud for at få et anstændigt liv.

Pressen skriver:

»Det er umuligt ikke at være medfølende over for Charlie, og man kan heller ikke gøre så meget andet end at trække en smule på smilebåndet, og derefter tænke 'Nej, ikke smile, det er tragisk' når man tænker på de sære venskaber der opstår i Distriktet. God læselyst!«
(9/10 stjerner) – bookeater.dk

»Martin Petersen er en god researcher. Han har rejst på de lokaliteter, som sætter aftryk i de to bøger. Han kender til udnyttelse, ydmygelse og prostitution.«
– Steffen Larsen, Politiken, 15. november 2015

»Ligesom i Exit Sugartown er forfatteren god til at beskrive sted, miljø og personer.«
– Lektør, uge 47, 2015

»En av årets mest läsvärda ungdomsromaner är ”I skyggezonen” «
– Arne Toftegaard Pedersen, Svenska Dagbladet, 15. december 2015

  • Antal sider238
  • Højde222 mm
  • Bredde144 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt389 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763841801
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato30.10.2015

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Martin Petersen

Martin Petersen (f. 1950) er uddannet lærer og bor i Hjortshøj uden for Århus. Han debuterede i 1987 med digtsamlingen Gennemblæst, men siden hen er det blevet til flere romaner for børn, unge og voksne, gerne historiske eller med et aktuelt tema.
I 1999 udkom ungdomsromanen Med ilden i ryggen, der handler om de millioner af tyskere, som flygtede fra Østpreussen i 2. verdenskrigs sidste måneder. Bogen blev præmieret med Kulturministeriets Børnebogspris. I 2014 udgav Martin Petersen den sørgeligt aktuelle roman Exit Sugartown om de mange migranter, som krydser både deres egne grænser og landegrænser i håbet om at finde et bedre liv.

Om sit forfatterskab fortæller Martin Petersen: »I en god historie er der noget der flytter sig. Nogen der krydser en grænse. Det kan være mentale grænser eller landegrænser, og jeg er tit blevet inspireret af beretninger om mennesker der helt konkret har valgt - eller er blevet tvunget til - at forlade deres hjem og finde et nyt sted. Romanerne handler ofte om at overleve “det forfærdelige”. Livskraft på trods. En gang vil jeg skrive en glad og humoristisk roman, som man får det rigtig godt af at læse!«

Bibliografi:
Debuterede i 1987 med digtsamlingen Gennemblæst. Har siden udgivet 14 titler, blandt andre Med ilden i ryggen (1999), Adams fest (2000), Kongen der sendte paven en fugl (2008) og Exit Sugartown (2014).

Bøger i samme genre