Hvordan man redder en lemming

Hans er en 67-årig nyskilt og fyringstruet biolog, der som de fleste pattedyr holder af at blive i sit habitat – i dette tilfælde lejligheden på Frederiksberg med den grønne lænestol. Han er stærkt optaget af sin potens, kvinden, han aldrig fik, og lemmingen, den vævre orangegule gnaver, som han elsker for dens mod til at blotte sine gule fortænder og skrige ad en meget større fjende og for dens accept af sit enkle, ydmyge liv: Den spiser, formerer sig, undviger døden. For så vidt ligesom Hans.

Mens sneen smelter i de norske fjelde og truer lemmingens livsgrundlag, vikler fire fremmede og vidt forskellige mennesker (samt tre kæledyr og en hel del insekter) sig ind i Hans’ tilværelse og forandrer den for altid.

Nikoline Werdelins debutroman, HVORDAN MAN REDDER EN LEMMING, er en morsom og melankolsk fortælling om de mindste og de største kriser i menneskelivet og i verden. Om ensomhed, frihedstrang og mulighederne i det tilfældige møde – og om valget mellem at blive i sin rede eller vove pelsen og flytte sig over store afstande for at overleve.

  • Antal sider415
  • Højde228 mm
  • Bredde150 mm
  • Dybde35 mm
  • Vægt726 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763858731
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato18.09.2020
PRIS299,95 kr.

Find den hos

Rå samtidshumor (…) Nikoline Werdelin har skrevet en på flere måder stærk og sikker debutroman, som ikke kun har et klimavenligt budskab, men også viser tegneseriekunstneren og dramatikerens eminente evne til at ramme samtiden på kornet (…) Imponerende, fordi Nikoline Werdelin kan umådelig meget. Hun kan skrive replikker og scener, der sidder i skabet. (…) God, det er hun.

Information

Vittige og medfølende fortællinger om, hvordan livet former sig i en tid, hvor familien som ramme for samliv er blevet mere og mere spinkel. Som om det ikke var nok, er vores sociale liv sat under pres af vores sorgløse omgang med det, der er menneskets habitat. Det er mere end talentfuld gjort, når Werdelin får skildret disse alvorlige sager med indlevelse og en fortællemæssig lethed. Hvordan man redder en lemming er simpelthen en bog, der tager sin samtid lige på kornet.

5 ud af 6

Dagbladenes Bureau

Underholdende, sorgmuntert samtidsportræt anno 2020 (…) Med nutidsromanen Hvordan man redder en lemming bruger Nikoline Werdelin løs af sin evne til på et splitsekund at etablere en figur, en stemning og et samfundsproblem.

5 ud af 6

Kulturkupeen.dk

Forfatter

Nikoline Werdelin

Nikoline Werdelin (f. 1960) debuterede som tegner i 1984, hvor hun vandt Politikens tegneseriekonkurrence, og som dramatiker i 1997 med LIEBHAVERNE. Siden da har hun skabt flere tegneserier, bla. Homo Metropolis, og skrevet en lang række teaterstykker.

I oktober 2020 debuterer Nikoline Werdelin som romanforfatter med HVORDAN MAN REDDER EN LEMMING.

Gennem årene har Nikoline Werdelin modtaget flere priser og hædersbevisninger for sit virke, bl.a. modtog hun Modersmålsprisen i 2007 og Holbergmedaljen i 2010. I 2010 blev hun udnævnt til ridder af Dannebrog af 1. grad.


Fotograf: Les Kaner, 2020