Hvem er Nielsen

Hvem er Nielsen?” spurgte Gestapos torturbøddel i jagten på den kommunistiske modstandsleder. Men Børge Houmann med de mange dæknavne fik dansk og tysk politi aldrig fat i.
 

For første gang kommer nu en samlet fortælling om Børge Houmann og kommunisternes illegale tilværelse i det besatte København. Bogen tager læseren med til de hemmelige trykkerier på Frederiksberg, til fængselsbarakkerne i Horserød og til BOPA’s sabotage- og likvideringsaktioner. Den beretter om de kvinder, som hjalp Houmann helskindet gennem fire år under jorden. Om varig kærlighed i skjulestederne på Nørrebro. Om modstandskampens fysiske og psykiske pris.
 

Men det er også en fortælling om, hvor meget en politisk idé kan fylde i et menneskes tilværelse. Om en eksistentiel forvandlingsproces fra håbefuld digter til stålsat partisoldat. Om et liv i kommunismens tjeneste fra Josef Stalin til Murens fald. Børge Houmanns dramatiske tilværelse byder på en anderledes rejse gennem Danmark og Europa i det 20. århundrede.

  • Antal sider416
  • Højde231 mm
  • Bredde157 mm
  • Dybde30 mm
  • Vægt773 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702126235
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato03.05.2012
PRIS299,95 kr.

Find den hos

Forfatter

Morten Møller

Morten Møller (f. 1978) er historiker, forfatter, forskningsstipendiat ved Det Kongelige Bibliotek og underviser ved Skolerne i Oure.

Han har tidligere skrevet meget roste biografier om de kommunistiske modstandsfolk Mogens Fog og Børge Houmann. I 2014 udkom Ellen og Adam - en fortælling om kærlighed og terror i Stalins Moskva, i 2017 udgav Morten Møller De Glemtes Hær - danske frivillige i Den Spanske Borgerkrig, og i 2019 Den Røde Underverden - hemmelig kommunistisk virksomhed i Skandinavien mellem to verdenskrige.

Morten Møller har modtaget Arbejderhistorieprisen, Henry Nathansens Fødselsdagslegat, Prisen for Årets Historiske Bog, Søren Gyldendal Prisen samt Statens Kunstfonds særlige præmiering. Han har desuden fået større forskningsbevillinger og arbejdslegater fra Augustinus Fonden, Velux Fonden, Carlsbergfondet, Louis-Hansen Fonden og Statens Kunstfond.

Morten Møller er født og opvokset i Sønderborg og bor til daglig i Svendborg.

Foto: Robin Skjoldborg

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre