Nyhed

Husker du?

Hent forside

Hele landet går i chok en sommeraften, da den seksårige Villads forsvinder sporløst fra sin fredelige have i Gilleleje. Det værst tænkelige mareridt har ramt familien: Hvor er deres barn? Hvem har taget ham?

Astrid og hendes kusine Ivalo kender nabofamilien fra den SFO, hvor Ivalo er vikar, og Astid kommer jævnligt hos familien, for hun har deres næsten tavse dreng August i musikterapi. En dag fortæller August om sin usynlige ven, som også var venner med Villads, inden han forsvandt. Astrid bliver dybt optaget af den særlige drengs fantasi og psyke, selvom om hun har pause fra sit psykologistudie og arbejder i sin mand Toms ejendomsmæglerfirma. Hendes første store opgave bliver at sælge et dødsbo, og en dag falder Astrid i snak med en særligt interesseret køber.

Da hun viser ham gamle billeder fra huset, begynder han at mindes sin barndom, hvor han havde sin gang i huset sammen med sin ven Charlie, der pludselig forsvandt fra jordens overflade – præcis som Villads. Så forsvinder endnu en dreng ….

Astrid føler sig i stigende grad overvåget i det smukke, gamle hus, og da hun gør et gruopvækkende fund, tegner der sig en forbindelse imellem en dreng, der har været forsvundet i årtier, og de to forsvundne drenge, som alle nu kæmper desperat for at finde, forhåbentlig i live.

HUSKER DU? er en hårrejsende krimi om det, der er allermest dyrebart.

  • Antal sider316
  • FormatHæftet
  • ForfatterMette Lisby
  • ISBN9788702382006
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato13.01.2026
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonHelle Skov Wacher
  • E-mailhsw@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5773
  • PressefotosMette Lisby

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Hør Mette Lisby læse op fra bogen


Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Mette Lisby

Mette Lisby debuterede som skønlitterær forfatter i 2025 med spændingsromanen Ser du?, første bog i Astrid og Ivalo-serien, der har fået en flot modtagelse både blandt læsere og anmeldere. I januar 2026 udkom den selvstændige fortsættelse, Husker du?.

Hun er kendt som den første kvindelige standup-komiker, der slog igennem i Danmark, ligesom Mette Lisby var en TV-vært, især på satire-programmet Ugen der Gak”på TV2 med over en million seere hver uge, og hun blev tre år i træk kåret som Danmarks mest populære TV-vært. Senere spillede hun hovedrollen i filmen Klinkevals, baseret på Jane Aamunds roman og blev nomineret til en Robertpris for sin rolle.

Efter have arbejdet med film og tv i London og Los Angeles igennem 17 år flyttede Mette Lisby for et par år siden tilbage til Danmark.

Hun har tidligere udgivet en korrespondancebog sammen med Maise Njor, Hostesaft for sjælen (2021).

Fotograf: Sara Galbiati, 2024

Bøger i samme genre