Ny udgave i revideret oversættelse. Udgives i serien Gyldendal Lunar.
I en verden hærget af vold og miljøkatastrofer opdager George Orr en dag, at hans drømme har magt til at ændre virkeligheden. Han søger hjælp hos psykiateren dr. William Haber, som straks forstår styrken i den magt, George besidder. Snart står George over for opgaven at bevare selve virkeligheden, efterhånden som dr. Haber bliver stadigt mere ferm til at manipulere Georges drømme til egne formål.
Himlens drejebænk af den amerikanske forfatter Ursula K. Le Guin, 1929-2018, er en urovækkende roman, der udforsker magtens mørke sider og menneskets selvdestruktive tilbøjeligheder – og stiller spørgsmål ved selve virkelighedens natur. Det er en klassiker inden for science fiction-genren, filmatiseret to gange.
Romanen udkommer i Gyldendal Lunar, der er en serie for litteraturhistoriens mørke klassikere. Det er værker, der sprænger normer og former, fra alle tider og alle dele af verden. Serien for de skæve, de dystre, de vilde, de dunkle og grænsebrydende værker. Gyldendal Lunar er undergrundsværker, der lyser op i mørket.