Hestehuller

Billednovelle

Hent forside

I Hestehuller af Mette Vedsø er to veninder i sommerhus. Solen skinner, og alt er perfekt, lige indtil sære, pinlige Gydde kommer på besøg med sine forældre. 

"Jeg har badetøj med." Hun flagrede med et ternet net. "Jeg har fået ny badedragt." 
En kuldegysning startede helt oppe i issen, den ormede sig ned gennem nakke og rygrad, satte sig i halebenet og arbejdede sig helt ned mod jorden. En så tydelig kropsfornemmelse, at det føltes overnaturligt, som en form for advarsel.

Hestehuller er illustreret af Thit Thyrring.

Udkommer i serien Billednoveller fra Gyldendal, der er  noveller med stærke temaer, udfordrende fortællinger og dynamik mellem tekst og billeder. Serien henvender sig til unge.

 

 

  • Antal sider40
  • Højde198 mm
  • Bredde160 mm
  • Dybde10 mm
  • Vægt175 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterMette Vedsø
  • ISBN9788702331028
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato19.04.2022
  • OmslagsgrafikerThit Thyrring

VEJL. PRIS

229,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Anmeldelser

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Mette Vedsø

Mette Vedsø (f. 1968) er cand. scient. i kemi og bioteknologi og uddannet på forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun har siden 2010 udgivet en lang række anmelderroste billed-, børne- og ungdomsbøger. Mette Vedsøs forfatterskab har et særligt blik for det rørende, det poetiske og det underfundige.

Hun modtog Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger i 2018 og var samme år også nomineret til Nordisk Råds Børne og Ungdomslitteraturpris. I 2019 modtog hun Skriverprisen for sine letlæste bøger om drengen Kaj. I 2022 fik Mette Vedsø PLCF-prisen for sit forfatterskab og i 2023 modtog hun Orla-prisen for Happy happy. Mette Vedsø modtog Gentofte Kommunes Kulturpris i 2024 for sit forfatterskab, og sammen med illustrator Sofie Louise Dam modtog hun Politikens Litteraturpris 2024 for Team Vildmark samt Ping-prisen. For sit forfatterskab har Mette Vedsø i august 2025 modtaget Søren Gyldendal Prisen 2025 for børne- og ungdomslitteratur.

Mette Vedsø er senest udkommet med den anmelderroste roman Banan (2023), billedbogen Lytte og de skøre ører (2024), Team Vildmark (2024) og de to første bøger i Bluebellserien: Et mystisk lys i Bluebell og Et hemmeligt sted i Bluebell (2025). Tredje bog i serien, Et liv i skjul i Bluebell, udkommer efteråret 2025.

For yderligere information om Mette Vedsø, besøg hendes hjemmeside her: mettevedsoe.dk

Fotograf: Lærke Posselt, 2018

Bøger i samme genre