Harry Potter - Jul på Hogwarts

Storsalen er pyntet op med kæmpemæssige grantræer, og der er lagt op til hyggelige aftener i Gryffindors opholdsstue, hvor Harry Potter og hans venner rister skumfiduser og andre lækkerier i pejsen. Det bliver en juleferie fuld af varme, venskab, dejlig julemad og magiske overraskelser, som Harry aldrig vil glemme.

Her får du den hjertevarmende historie om Harry Potters første jul på Hogwarts - og hans første rigtig gode jul nogensinde - direkte fra 12. kapitel i J.K. Rowlings Harry Potter og De Vises Sten. Billedbogen er illustreret med strålende julestemning af Ziyi Gao, så hele familien kan læse med.

Billedbogen er det yngre barns første introduktion til Harry Potter-universet og ideel, hvis man endnu ikke er klar til at kaste sig ud i den fulde serie om Harry Potter.

  • Antal sider40
  • FormatIndbundet
  • ForfatterJ. K. Rowling
  • ISBN9788702415599
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato08.10.2024
  • OversætterHanna Lützen
  • GenreBørnebøger - 5-9 år
  • KontaktpersonPresseafdelingen
  • E-mailpresse@gyldendal.dk
  • Telefon33 75 55 55
  • PressefotosJ. K. Rowling

VEJL. PRIS

179,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Anmeldelser

Bøger af samme forfatter

Forfatter

J. K. Rowling

J.K. Rowling er forfatteren bag de evigt populære Harry Potter-bøger. Efter hun fik idéen til Harry Potter på en togrejse i 1990, planlagde hun serien på syv bøger og begyndte at skrive, og den første, Harry Potter og de vises sten, blev udgivet i Storbritannien i 1997. Det tog yderligere ti år at fuldføre serien, som blev afsluttet i 2007 med udgivelsen af Harry Potter og dødsregalierne.

Som supplement til serien skrev J.K. Rowling tre korte følgeværker til fordel for velgørenhedsorganisationen Lumos: Quidditch gennem tiderne og Fantastiske skabninger og hvor de findes samt Barden Beedles eventyr. Hun er medforfatter til teaterstykket Harry Potter og det forbandede barn, som også blev udgivet som manuskriptbog.

Hendes andre bøger til børn inkluderer bestsellerne Ickaboggen og Julegrisen, som blev udgivet i henholdsvis 2020 og 2021. Hun er også forfatter til bestseller-krimiserien Strike under pseudonymet Robert Galbraith.

J.K. Rowling har modtaget mange priser og æresbevisninger for sit forfatterskab. Hun støtter også flere formål gennem sin velgørende fond Volant og er stifter af børnevelgørenhedsorganisationen Lumos.

Hvis du vil vide mere om J.K. Rowling, kan du besøge jkrowlingstories.com.

Fotokreditering: © J.K. Rowling 2026

Bøger i samme genre