Læseprøve
Lytteprøve

Ny bog af E L James. Siden første bind i Fifty Shades-serien udkom, har tusindvis af læsere skrevet til E L James og spurgt, om hun ikke ville skrive historien set fra Christian Greys synsvinkel.

I den nye roman giver hun læserne mulighed for at opleve fortællingen på ny, men denne gang set med romanens intrigante og gådefulde mandlige hovedpersons øjne. Læserne kender Christian som en mand med fuld kontrol over alle aspekter i livet. Hans verden er pæn, disciplineret og ikke mindst tom – indtil det øjeblik, Anastasia Steele snubler ind på hans kontor. Hvad er det ved hende, som drager ham? Hvorfor har han så svært ved at glemme hende? Hurtigt bliver han hvirvlet ind i en malstrøm af følelser, han ikke kan forstå, men heller ikke kan modstå.

Pressen skriver:

»Vi finder ud af, hvad det præcis er ved Anastasia Steele, Grey ikke kan stå for, og vi kommer en smule tættere på at forstå Grey som det komplekse, multifacetterede mandfolk han er. … Vinklen gør Grey mere interessant end de andre E. L. James-udgivelser.«
– Femina

»Bogen er perfekt til en weekend sviptur, man er godt underholdt og får et nyt syn på Christian og Anastasias komplicerede forhold.«
– Litteratursiden.dk

  • Antal sider576
  • Højde221 mm
  • Bredde143 mm
  • Dybde44 mm
  • Vægt644 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788763842761
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.09.2015
  • OversætterLea Carlsen Ejsing

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

E L James

E.L. James er tidligere topleder i den engelske tv-branche og mor til to. Siden barndommen har hun drømt om at skrive, men drømmene blev sat på hold til fordel for familie og karriere. Til sidst kunne hun dog ikke holde fortællingerne på afstand, hun satte sig til skrivebordet og resultatet blev serien Fifty Shades, som har fået de amerikanske kvinder til at rive bøgerne om den succesrige Christian Grey og den unge litteraturstuderende Anastasia Steele ned fra boghandlernes hylder. Bøgerne er blevet solgt i mere end 125 millioner eksemplarer på verdensplan og er blevet oversat til 52 sprog.

I 2012 blev E L James kåret som en af verdens mest indflydelsesrige personer i Time Magazine og til “Person of the Year” i Publishers Weekly. Fifty Shades of Grey lå på New York Times' bestsellerliste i 133 uger i træk, og i 2015 brød filmatiseringen af bogen — med E L James som producer — alle publikumsrekorder. E L James bor i dag i West London med sin mand,forfatter og manuskripforfatter Niall Leonard, og deres to sønner. Hun skriver på nye romaner og er desuden producer på filmatiseringerne af de to næste romaner i serien.

Bøger i samme genre