Georg Brandes

Dette bind fortæller om de seks år, Georg Brandes boede i Berlin i et frivilligt eksil - en central periode i hans liv og udvikling, desuden en særdeles veldokumenteret periode. Nyt stof er beretningen om hans årelange betagelse af den gifte tyske kvinde Lulu v. d. Leyen. Forholdet udvikler sig til en dramatisk trekantshistorie, som skulle trække lange spor efter sig. Desuden belyses Brandes' relationer til det moderne gennembruds mænd, herunder hans forsøg på at holde dem til ilden og holde sammen på tropperne - uden at blive oplevet som en tyran.
  • Antal sider364
  • Højde234 mm
  • Bredde148 mm
  • Dybde25 mm
  • Vægt584 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788700347021
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato30.12.1988

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jørgen Knudsen

Jørgen Knudsen
Det var Gyldendal, der i sin tid bad mig skrive min første bog, Tysk litteratur fra Thomas Mann til Bertolt Brecht, der udkom i 1966. Siden har jeg skrevet i to spor. Det der fylder mest, er et stædigt Brandes-spor, min Brandes-biografi voksede til fem udgivelser: Georg Brandes. Frigørelsens vej 1842-77, Georg Brandes. I modsigelsernes tegn 1877-83, Georg Brandes. Symbolet og manden 1883-95, Georg Brandes, Magt og afmagt 1896-1914 og Georg Brandes. Uovervindelig taber 1914-27. Disse bøger – hvoraf de sidste tre endda hver er i to bind – udkom med jævne mellemrum i 1985, 1988, 1994, 1998 og 2004. Tilsammen fylder de ca. 2700 sider. Til glæde for den mindre tålmodige læser skrev jeg siden en art resumé, på 640 sider: GB, En Georg Brandes-biografi, 2008. Og for at det ikke skal være løgn, har jeg også fået udgivet en antologi af Brandes’ egne tekster hos Gyldendal: Georg Brandes – den mangfoldige, 2005.

Mit andet skrivespor er snarest essayistisk. Efter en bog om DDR vort ukendte naboland, 1969, kom i 1974 Genveje til paradis? Lille fritidslære (også som uglebog), og i 1984 Pæn, praktisk og pinlig. En enkelt roman blev det også til, om forurening: Det brændende hus, 1988. Året efter skrev jeg I Sovjet. På rejse med Next Stop. Tre andre essaysamlinger var: Vækstens tyranni, 1992, Forbrydelse eller dumhed, 1996, og Den falske tryghed, 2000. Endelig har jeg sammen med Niels Barfoed skrevet Seksten uenige breve, 2000.

Romanen, bogen om Next Stop og mine essays udkom på forlaget Tiderne Skifter, resten hos Gyldendal.

Foto: Morten Holtum 2004

Bøger i samme genre