34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Læseprøve

Genudgivelse i paperback.

Patty og Walter Berglund var St. Pauls pionerer, de var først med alt det nye – økologi, social sensitivitet og inddragende børneopdragelse.

Men nu, i det nye årtusinde, har familien Berglund udviklet sig til et mysterium. Hvorfor er deres teenagesøn flyttet over til den aggressivt republikanske nabofamilie? Hvorfor arbejder Walter pludseligt for kulindustrien? Hvad laver rockmusikeren Richard Katz – Walters bedste ven og største rival fra collegeårene – stadig i billedet? Men først og fremmest: Hvad er der sket med Patty? Hvorfor har kvarterets tidligere lysende stjerne forvandlet sig til en utilregnelig furie?

 

Jonathan Franzens anmelderroste roman om frihedens fristelser og byrder: ungdommens frydefulde lyst; de midaldrendes skrøbelige kompromisser og livet i forstæderne.

 

  • Antal sider584
  • ISBN9788702128710
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato28.02.2012
  • OversætterMich Vraa
PRIS85,00 kr.

Find den hos

  • Din foretrukne streamingtjeneste

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jonathan Franzen

Jonathan Franzen, født 1959, er amerikansk forfatter og essayist. Gennem årene har Jonathan Franzen vundet adskillige priser og anerkendelser, bl.a. New York Times Best Book of the Year 2001, Pulitzer Prize 2002 og Welt-Litteraturpreis 2013.

Jonathan Franzen fik sit store internationale gennembrud med romanen KORREKTIONER fra 2001. Det var forfatterskabets tredje roman, og for den blev Jonathan Franzen tildelt den store amerikanske National Book Award.

Jonathan Franzens bøger er kendt for deres spiddende samfundskritiske skildringer, hvad enten det gælder kultur, politik eller klima. Derudover står de psykologiske portrætter og menneskers indbyrdes relationer helt centralt i Jonathan Franzens forfatterskab.

På dansk er Jonathan Franzen desuden udkommet med essaysamlingerne HVORDAN MAN ER ALENE fra 2002 og den selvbiografiske UBEKVEMMELIGHEDSZONEN fra 2006 samt romanen FRIHED fra 2010. Jonathan Franzens FRIHED er blevet udnævnt som et hovedværk i nyere amerikansk litteratur.

I 2013 udkom Jonathan Franzens essaysamling LÆNGERE VÆK fra 2012. I 2014 udkom romanen BRUDZONE, der er Jonathan Franzens anden roman fra 1993.

I 2015 udkom Jonathan Franzens PURITY. Det er en episk slægtsroman om familie-, stats- og forretningshemmeligheder, og endnu en gang kunne Jonathan Franzen høste fremragende anmeldelser.

I 2021 udkom KORSVEJE og blev atter taget godt imod af anmelderne:

Jyllands-Posten, 5 stjerner
Jonathan Franzen lægger op til en ambitiøs samtidshistorisk trilogi.

Børsen, 5 stjerner
Det er både facetteret og indsigtsfuldt, når Franzen gør de her mennesker levende for læseren. En underholdende, kompleks historie om udviklingen i det amerikanske samfund.

Politiken, 5 hjerter
Korsveje er den forrygende første del af en trilogi, og Franzen, der aldrig har skrevet bedre og i Mich Vraa har en fremragende oversætter, blænder overlegent op for karakterdannelse i religiøsitetens midtvestlige USA

Information
Et stærkt underholdende, stemningsfuldt og vellykket bud på den store amerikanske roman.

Fotograf: Janet Fine, 2021

Bøger i samme genre