Forvandlingens metode

Læseprøve
Lytteprøve

"Historien om mit liv er en lang række af brudte venskaber. På hver etape af mit liv, af dette kapløb med mig selv, har jeg været nødt til at forlade mennesker, jeg har elsket, for at kunne komme endnu længere. Det var ikke en bevidst beslutning fra min side, og heller ikke fra deres: Jeg kæmpede for at forvandle mig selv, og de havde ikke den samme besættelse ..."

Den franske forfatter Édouard Louis’ autofiktive roman Forvandlingens metode er en fortælling om at bevæge sig fra samfundets absolutte bund til de øverste tinder. Om at flygte fra sin baggrund gennem succes, blive en del af Paris’ økonomiske og sociale elite, om de affærer med ældre rigmænd og adelige det involverer, og den først berusende, siden kvalmende omgang med eliten. Det er en roman om at forvandle alt ved sig selv for at nå sit mål, om sejrene undervejs, men også om de hjerteskærende brud, forvandlingen kræver.

Bogen er oversat af François-Eric Grodin.

  • Antal sider304
  • Højde208 mm
  • Bredde132 mm
  • Dybde29 mm
  • Vægt460 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702364538
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato05.01.2023
  • OversætterFrançois-Eric Grodin

Køb eksempelvis bogen hos:

Det mener anmelderne

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Édouard Louis

Édouard Louis (f. 1992) debuterede som 21-årig med romanen Færdig med Eddy Bellegueule, der handler om hans egen opvækst som homoseksuel i 'Udkantsfrankrig' i et miljø i total armod - kulturelt, socialt og økonomisk. Han er siden flyttet til Paris og har valgt at skifte navn fra Eddy Belleguelle til Édouard Louis. Udgivelsen af Hvem slog min far ihjel (da. 2019) og En kvindes forvandling (da. 2022) har stadfæstet hans ry som en af europæisk litteraturs helt store stemmer.

Édouard Louis udkom senest herhjemme i 2023 med Forvandlingens metode.

Foto: Jean-Francois Robert, Modds

Bøger i samme genre